10-årige Victoria dræbt på sin fødselsdag: Bedøvet med narko, voldtaget og brændt af i badekar

Skrevet af Morten Larsen

26/08/2016

Dagens topnyheder

- Det her er den mest grusomme og onde handling, jeg nogensinde har set. En fuldstændig ringeagt for et menneskeliv og et forræderi fra en mor, siger Gordon Eden fra Albuquerque Police Department.

Den amerikanske politimester taler om en den makabre og uhyggelige sag, hvor en 10-årig pige på sin fødselsdag blev bedøvet med narko, voldtaget og til sidst myrdet af familiemedlemmer.

Den groteske handling foregik i pigens hjem i et lejlighedskompleks i den amerikanske delstat New Mexico.

Politiet oplyser, at 10-årige Victoria Martens på sin fødselsdag modtog en sprøjte med det farlige stof metamfetamin, og bagefter blev hun seksuelt misbrugt. 

Pinslerne sluttede dog ikke her for den unge pige, der sandsynligvis blev kvalt eller stukket ihjel, mens hendes jordiske rester bagefter blev pakket ind i et tæppe og sat i brand i et badekar.

Selv de mest erfarne politibetjente tøver ikke med at kalde det den mest grusomme sag, de nogensinde har været en del af.

Betjente blev onsdag aften kaldt ud til familiens lejlighed i byen Albuquerque, hvor de ved ankomsten fik øje på en sort røgsky vælte ud fra badeværelset. 

Læs også: Mor til dræbt 7-årig datter får sin hævn: Brænder morderens hus ned

Her blev liget af Victoria Martens fundet i et brændende badekar, og sammen aften blev tre familiemedlemmer anholdt for den bestialske handling.

Det drejer sig om det dræbte barns mor, 35-årige Michele Martens og hendes nye kæreste, en fire år yngre mand ved navn Fabian Gonzalez.

Kæresteparret er sammen med mandens kusine, 31-årige Jessica Kelley, nu bag tremmer, mens myndighederne prøver at komme til bunds i den voldsomme drabssag.

The Mirror skriver, at der ved siden af det brændende lig blev fundet en plastikpose med kropsdele fra den afdøde pige, og i soveværelset var der blodpletter på gulvet.

Den lange række af alvorlige sigtelser er nu at finde over hovederne på Michele Martens og Fabian Gonzalez, der har dannet par i en måneds tid og som mødte hinanden over internettet.

En anonym betjent hævder, at parret har indrømmet, at de gav den 10-årige pige metamfetamin for ”at berolige hende, så de kunne have sex med hende."

Fabian Gonzalez stod bag voldtægten, mens kusinen sørgede for at holde om fødselsdagsbarnets mund, og samtidig stod barnets mor og holdt øje med, at ingen opdagede den forfærdelige handling, lyder påstanden fra den anonyme kilde.

Fabian Gonzalez og hans kusine er lige nu indlagt på et hospital, da de angiveligt har forsøgt at springe ud fra en altan, da ordensmagten troppede op i den røgfyldte lejlighed.

De har begge en fortid med kriminelle pletter på straffeattesten - pigens mor er ikke tidligere dømt.

En retssag skal nu afgøre, hvad der skal ske med trioen.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: