11-årig pige voldtaget af seks mænd: Nu har hun født en datter

Kristine Bugbee

345 uger siden

|

21/03/2018
Udland
Endnu en voldtægt i Indien har gjort en kun 11-årig pige gravid.
Endnu en voldtægt i Indien har gjort en kun 11-årig pige gravid.
En indisk pige på kun 11 år er blevet mor. Seks mænd mellem 17 og 67 år er anklaget for gruppevoldtægt.

Dagens topnyheder

En blot 11-årig pige har fået et barn, efter at hun angiveligt er blevet gruppevoldtaget af seks mænd i det vestlige Indien. Det skriver britiske Metro

Voldtægten skulle være fundet sted i byen Rajkot og kom først frem i sidste måned, da pigen var over otte måneder henne. Kort efter fødte hun sin lille datter ved kejsersnit på et lokalt hospital, og barnet modtager nu behandling for ukendte helbredsproblemer. 

Ifølge politiet blev pigen voldtaget af en gruppe mænd, som lokkede hende hjem til sig ved at love hende et rengøringsarbejde. Hun var ivrig efter at tjene penge til sin fattige familie og sagde derfor ja til tilbuddet.

Der er angiveligt tale om fem mænd og en teenagedreng, som nu bliver afhørt af politiet, efter at den 11-årige piges mor anmeldte dem for gruppevoldtægt.

Mændende er henholdsvis 17, 40, 47, 52, 60 og 67 år. 

- Ofrets tilstand er stabil. Det nyfødte barn havde nogle helbredsproblemer med ved fødslen og er nu indlagt på et statsdrevet børnehospital. Hendes mor (den 11-årig piges, red.), som kommer fra en fattig familie, anmeldte sagen, efter at det blev tydeligt, at hendes datter var gravid, fortæller en talsmand for politiet ifølge Metro.

- Pigens far er arbejdsløs på grund af dårligt helbred, og hendes mor arbejder som husholderske. Hun blev lokket af dem med et løfte om penge. Sagen kom frem i lyset, da hun var otte måneder henne. Til at begynde med skjulte hun hændelsen for sin familie, men til sidst fortalte hun det til sin mor.

Indien har siden en gruppevoldtægt i 2012, da en ung student mistede livet efter en yderst bestialsk gruppevoldtægt i en bus, haft fokus på det omfattende problem med voldtægter i landet.

Efter den unge kvindes død har den indiske regering øget straffen for seksuelle overgreb, men der sker fortsat mange voldtægter i Indien.

11 måneder gammel baby voldtaget i to timer - indlagt på sygehus