Politiet fandt ham på motorvejen: 11-årig sad bag rattet i stjålet bil

Skrevet af Mathias Busekist

08/03/2024
Foto: North Yorkshire Police
Foto: North Yorkshire Police
Politiet har nu beskrevet de chokerende scener, der mødte dem på motorvejen.

Dagens topnyheder

Politiet i North Yorkshire har delt billeder af en bil, som de fik til at holde ind til siden på motorvejen, da de indså, at den var blevet meldt stjålet.

Måske ikke verdens største historie med tanke på det, der ellers foregår på vejene i England, men i dette tilfælde var chaufføren en 11-årig dreng - og han havde mistænkelige sager i baggagerummet.

Det skriver LadBIBLE. 

Politiet oplyser i forbindelse med den chokerende hændelse, at man torsdag eftermiddag rykkede ud til Thrisk til en melding om en stjålen campingvogn.

Det lykkedes herefter North Yorkshire Politi at opspore en sort BMW, som de siger brugte falske nummerplader, og inden for 45 minutter efter, at campingvognen var blevet meldt stjålet, "stoppede de køretøjet på M1, efter at det havde forladt A1 ved Hook Moor Interchange nær Garforth".

Og efter at have indset, at det blot var en lille dreng, der sad bag rattet, fik de med ét bilen tvunget ind til siden.

Heldigvis kom ingen til skade ved hændelsen, og ejerne blev senere informeret om, at den forsvundne campingvogn var blevet fundet.

De arresterede drengen for en række lovovertrædelser, herunder tyveri, indbrud og farlig kørsel.

"45 minutter efter, at campingvognen blev meldt stjålet, stoppede vi køretøjet på M1, efter at det havde forladt A1 ved Hook Moor Interchange nær Garforth."

"Men der var intet, der kunne forberede os på at finde en lille skoledreng bag rattet."

"En ransagning af bilen afslørede også udstyr, der typisk bruges af mistænkte til at udføre tyverier, samt et væld af nummerplader."

"Drengen blev anholdt og mistænkt for en række lovovertrædelser, herunder tyveri, indbrud, tyveriudstyr og overtrædelser af færdselsloven, herunder hasarderet kørsel."

"Han blev afhørt og er blevet løsladt mod en betinget kaution fra politiet, så der kan foretages yderligere undersøgelser."

"Takket være det vores betjentes hurtige arbejde, vores kontrolrum og efterretningsteam, der arbejder i baggrunden, er de retmæssige ejere blevet opdateret om, at deres campingvogn var blevet fundet."