15-årig pige blev voldtaget i skolen: Syv måneder senere får hun voldsomme mavesmerter

Skrevet af Sol Stoffregen

02/10/2016
Gerningsmanden truede pigen til at tie stille om overgrebet.

Mest læste i dag

En indisk teenagepige håbede, at hun kunne få lov til at glemme alt om den voldtægt, som hun blev udsat for i et klasselokale på sin skole. Men syv måneder efter voldtægten fik hun en uventet overraskelse, skriver britiske Metro.

Forleden blev den unavngivne 15-årige pige kørt på hospitalet med stærke mavesmerter. Lægerne opdagede hurtigt, at skolepigen var gravid i 31. uge, da de scannede hendes mave.

Det er nu kommet frem, at pigen syv måneder forinden blev låst inde i et klasselokale på sin skole i Bhiwani-distriktet i Haryana i det nordlige Indien.

Her blev hun voldtaget af en mand, der truede hende til ikke at fortælle om episoden. Og det lod hun være med - indtil nu.

Haryana-området har et af landets højeste antal af voldtægter og seksuelle overgreb på børn og kvinder. Især teenagepige er hårdt ramt. 

Ofrene bliver ofte udstødt af deres lokalsamfund.