17-årig dreng vågner på vej til sin egen begravelse

Skrevet af Ane Sørensen

21/02/2017
Modelfoto: Shutterstock
Modelfoto: Shutterstock
Familien fik et kæmpe chok, da han pludselig begyndte at røre på sig.

Mest læste i dag

En indisk familie fra Dharwad-distriktet fik for nylig deres livs overraskelse, da 17-årige Kumar Marewad pludselig slog sine øjne op og begyndte at bevæge sine hænder og ben.

Familien troede nemlig, at teenagesønnen var død, efter han var blevet bidt af en gadehund for omkring en måned siden. Kumar Marewad blev efterfølgende bragt på hospitalet med høj feber, men han blev dårligere og dårligere og til sidst lagt i respirator.

Det skriver The Sun.

Til sidst gav lægerne familien den hjerteskærende besked, at den unge mand ikke ville overleve, fordi en infektion havde spredt sig i hans unge krop. Derfor besluttede de sig for at slukke for respiratoren, og Kumar Marewads familie antog, at deres livløse søn nu var død. 

- Vi havde besluttet at tage Kumar med hjem, efter lægerne fortalte os, at hans chance for at overleve var dystre, når respiratoren blev slukket, siger svogeren Sharanappa Naikar.

Familien forberedte en begravelsesceremoni derhjemme, men da de løftede Kumar Marewad op for at bære ham til pladsen, begyndte han pludselig at røre på sig. Den unge mand blev straks bragt tilbage til hospitalet, hvor han igen blev lagt i respirator. 

Man ved ikke med sikkerhed, hvordan Kumar Marewad pludselig kunne vågne op igen. Eksperter har dog en teori om, at den unge mand måske havde medicin i kroppen, der forlængede hans lammelse.

Da medicinen var ude af systemet, livede den 17-årige mand i så fald op igen. Kumar Marewads tilstand er dog stadig kritisk.

En australsk mor fik også lidt af et chok, da hun kiggede på dette mystiske familiefoto, efter hun havde mistet sin lille søn.