18-årig skønhedsdronning mister sin titel: Nægter at få lavet større bryster

Skrevet af Lotte Sørensen

03/09/2014

Dagens topnyheder

Da May Myat Noe i sidste måned vandt titlen som Miss Asia Pacific World, havde folkene bag nok ikke regnet med en så selvstændig dronning. Hun nægtede nemlig at lade sine bryster operere større, hvilket plastikkirurgerne, der var blandt konkurrencens sponsorer, ellers krævede.

Læs også: 200 skrev under på, at hun skulle begå selvmord: Nu er hun skønhedsdronning

- Vi mente, at hun ville være smukkere. Så så snart hun ankom, sendte vi hende til hospitalet for at operere på hendes bryster. Hvis hun havde haft en dårlig næse, så kunne vi måske operere næsen, hvis hun ville. Hvis det er brysterne, så er det brysterne, siger David Kim, der er pressechef for Miss Asia Pacific World, ifølge Daily Mail.

Som vinder skulle hun også udgive et musikalbum, men for at rejse penge til det skulle hun takke ja til invitationer fra rigmænd "når de krævede hendes selskab", fortæller den unge kvinde på et pressemøde.

Læs også: Se kandidaterne til Brasiliens bedste bagdel

Folkene bag den sydkoreanske konkurrence kalder hende en skuffelse, en løgner og en tyv, fordi hun rejste tilbage til Myanmar med vinder-kronen til en værdi på mere end 500.000 danske kroner.

Men May Myat Noe siger, at hun kun havde kronen med sig, fordi hun ikke vidste, at man havde frataget hende titlen, da hun satte sig på flyet hjem.

- Jeg vil ikke beholde kronen, men jeg vil ikke give den tilbage til den koreanske skønhedskonkurrence, med mindre de undskylder, siger hun.