26-årig pædofil ville knække unge piger: Ville gøre 14-årig til sexslave med sværd og klude

Skrevet af Kirstine Petersen

20/08/2016

Dagens topnyheder

En to uger lang korrespondence og en solid undercover-aktion har ledt til anholdelsen af en 26-årig mand, der kaldte sig selv for sextræner af små piger. Det skriver Daily Mail.

En afdeling under den amerikanske stat Oklahomas politi har således pågrebet manden, som ellers planlagde at torturere og misbruge en pige på en træningslejr, der ville vare flere måneder.

Manden tilbød sin ”service” via jobtjenestes Craigslist. Selve opslaget var vagt i sin forklaring, men da betjente kontaktede manden og udgav sig for at være en interesseret stedfar, der gerne ville have sin 14-årige steddatter i “træningslejr”, åbnede han så at sige op og skrev sin eksplicitte plan ned for, hvordan pigen kunne knækkes til at være en “slave” for eftertiden.

Manden troppede derfor op til et møde i den tro, at han skulle ses med en stedfar og kidnappe dennes 14-årige datter, men i stedet stod politiet klar og anholdt ham. Manden bar handsker, en klud og et sværd, som han planlagde at mishandle pigen med, ved anholdelsen.

- Pigen skulle være opbevaret langt væk i en kælder eller et andet afsondret sted i nogle måneder med det formål, at han kunne torturere hende og knække hendes vilje, siger talsmand for politiet, Mark Woodward til Daily Mail.

Planen indebar, at manden ville gøre det hele gratis, så længe han fik lov at misbruge pigen ved hjælp af “ubeskyttet, hård sex”.

Derudover instruerede han “stedfaderen” til at spanke pigen og bruge sexlegetøj på hende, så hun blev klar til mødet med den 26-årige.

Stedfaderen skulle desuden fortælle politiet, at hun nok var løbet hjemmefra, mens hun var væk. Ved kidnapningen skulle hun bære en løs top og løse shorts og intet undertøj under bortførelsen – han ændrede dog mening og bad “stedfaderen” sørge for undertøj, da det kunne blive nødvendigt, hvis hun skulle bindes. Han skrev desuden til undercover-betjentene, at det sagtens kunne ende med, at pigen blev “permanent skadet” af foretagendet.

Den 26-årige er nu anholdt og sigtet for blandt andet at planlægge vold mod en anden samt planlægningen af misbruget af en mindreårig. Han har tilstået alt, og politiet mener, at de nåede at pågribe ham, inden han misbrugte andre ofre, men deres efterforskning fortsætter med henblik på at opspore andre eventuelle ofre.

Læs også: Pædofil mand grinede, da soldat konfronterede ham efter voldtægt af 12-årig - det skulle han ikke have gjort