27-årige Kirsten efter skænderi med nabo: Skamferet for livet

Skrevet af Emil Ryttergaard

26/04/2018
Foto: Kirsten Ashby
Foto: Kirsten Ashby
En 27-årig mor ville blot hjælpe sin nabo og bankede på døren. Men hendes handling fik naboen til at gå amok.

Mest læste i dag

Det var en helt almindelig eftermiddag i november sidste år, da 27-årige mor Kirsten Ashby fra den britiske by Milton Keynes bankede på hos naboen.

På den anden side af døren kunne hun høre, at kæresteparret havde et stort skænderi, og vil derfor spørge om hun kunne hjælpe kæresteparret og navnligt kvinden, skriver Metro.  

Men Kirstens indblanding var som en rød klud for naboen, Raymond Bowen, der bestemt ikke vil have hjælp af naboen. Så da Kirsten Ashby stod foroverbøjet over naboen, hentede den 24-årige mand en dunk benzin, hældte det udover Kirsten og satte ild til hende.

Ifølge Kirsten og flere vidners udsagn havde den 24-årige mand ikke kommet hende til undsætning, men blot kigget gloet hånligt på hende, mens han røg en cigaret.

Den unge mor valgte at blande sig i et privat skænderi hos kæresteparret ved siden af. Foto: Kirsten Ashby

For Kirsten Ashbys vedkommende, forandrede den dag alt. Den enlige mor blev forbrændt over hele kroppen, og hendes skulderlange mørke hår forsvandt som et knips med fingerne.

Hendes ører var forsvundet, og lægerne måtte amputere alle hendes ti fingre.

Moderen er fortsat indlagt på hospitalet, hvor lægerne har udført over 80 operationer på Kirsten for at genskabe hendes hud og ansigt. Foto: Kirsten Ashby

- Min elskede datter var ukendelig. Hun havde intet ansigt, det var brændt væk alt sammen, siger hendes mor Lynn Ashby til avisen. De første mange uger lå Kirsten Ashby i kunstigt koma og isoleret for ikke at få en infektion, der ville have taget livet af hende. Lægerne har siden udført over 80 plastikoperationer for at genskabe hendes ansigt og hud.

Selv i dag er den 27-årige mor fortsat indlagt på hospitalet, mere end 23 uger efter det oprindelige angreb. Siden er voldsmanden blevet sat bag lås og slå, da retten i Luton kunne idømme den 24-årige gerningsmand 19 års fængsel for mordforsøg, efter den unge gerningsmand erkendte sin forbrydelse, da politiet afhørte ham i sagen. 

- Offeret kan ikke helt huske detaljerne fra overfaldet, på grund af sit store traume, men beviserne tyder på, at hun vil hjælpe og forsøgte at afbryde et privat skænderi. 

Familien har siden startet en indsamlingen til Kirsten og hendes datter, da moderen fremover kræver konstant pleje. Foto: Kirsten Ashby

- Jeg vil gerne takke offeret for sit store mod, og samtidig takke alle vidnerne, der hurtigt meldte sig på banen. Uden hjælp fra offentligheden, ville offeret meget vel være afgået ved døden, siger politiets efterforsker Laura Herrington.

Men på trods af den strenge straf til overfaldsmanden, er Kirsten Ashby stadigvæk mærket for livet, og vil kræve konstant pleje og assistance.

Derfor har familien nu stablet en indsamling på benene, der allerede i skrivende stund har samlet 127.000 kroner ind til moderen.     

Har du ømme led eller gigt? Vidundermiddel i køkkenskabet kan hjælpe mod smerterne