3-årig dreng banket ihjel af søskende, da han tog en cupcake

Skrevet af Emil Ryttergaard

02/02/2018
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
To søskende er blevet tiltalt for at have dræbt deres lillebror, da den treårige dreng besluttede at tage en cupcake fra køkkenet.

Dagens topnyheder

I den amerikanske storby Atlanta har en sag rystet borgerne.

Her er to teenagesøstre, Glenndria Mason og Lashirley Morris tiltalt for at have slået deres treårige lillebror Kejuan Mason ihjel, da drengen tog en cupcake uden at have fået lov, skriver BBC.

Ifølge anklageskriftet havde den ene søster slået drengen med et baseballbat, mens den anden søster holdte lillebroren fast og klappede ham i bagenden.

Da ambulancereddere ankom til gerningsstedet var drengen allerede afgået ved døden som følge af de skader han havde pådraget sig i hovedet og på overkroppen.

Overfaldet fandt sted den 31. oktober og da søskende skulle afgive forklaring til politiet, hævdede de først, at han var blevet kvalt i en cupcake. Men den forklaring købte politiet ikke, og nu er de to søstre anklaget for uagtsomt manddrab, grov vold og mishandling.

De kan begge risikerer livstidsfængsel, hvis de kendes skyldige i retten.

Drengens mor havde mistet forældremyndigheden, men forsøgte at søge om samvær, da hun opdagede, at drengen var blevet kradset og slået af de to søskende kun tre dage, inden drengen blev fundet død.

 

Bilist var træt af hensynsløs ‘idiot’ stjal privat p-plads: Så udtænkte han den snedigste hævn