3-årig går nøgen rundt på gaden: Hans ord til tilfældig kvinde får det til at løbe koldt nedad ryggen

Skrevet af Ninna Andreasen

15/04/2017
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
En mor gik på gaden med sin søn, da hun pludselig fik øje på en anden lille dreng. Drengen var helt nøgen og dækket til af afføring. Hun spurgte, om han behøvede hjælp til at finde sin mor. Hans første ord skar lige i hjertet.

Dagens topnyheder

En grusom sag om børnemishandling er nu endt med, at en mor er blevet fængslet i seks måneder.

Kvindens treårige søn blev fundet vandrende nøgen rundt på gaden dækket af afføring.

Det skriver The Mirror.

En mor, der var ude at gå med sin egen søn, fik tilfældigt øje på den anden dreng. Han virkede helt fortabt, havde ikke en trevl på kroppen og var tilsyneladende faret vild.

Drengen talte til hende og sagde:

- Må jeg komme med dig? Jeg har brug for hjælp.

Hun spurgte drengen, hvor hans mor var. Han svarede, at hun ’altid falder i søvn’.

Kvinden fornemmede, at drengen var i fare. Hun følte, at hun var nødt til at hjælpe ham.

Drengens mor var i mellemtiden kommet ud for at lede efter ham. Hun tog ham med hjem til lejligheden i nærheden.

Kort efter ankom politiet og de sociale myndigheder. Der ventede dem et grufuldt syn.

På adressen lå der afføring udenfor. Da de kom ind, fandt de drengen, som lå og sov. Han havde kun en jakke over sig og lå ved siden af en kasse med opkast.

Drengens mor blev anholdt og erkendte sig skyldig i sagen.

Episoden fandt sted i marts sidste år, og der er nu faldet dom. Under retssagen forklarede moderen, at hun levede i et voldeligt forhold, og at det blandt andet forklarede, hvorfor hun ikke havde kunnet tage sig af sin lille dreng.

Hun blev idømt seks måneders fængsel.

De sociale myndigheder har kun ros til overs for den forbipasserende mor, som reagerede, da hun så drengen i nød.

- Denne velplacerede indgriben viser, hvor vital en rolle samfundet spiller i forhold til at forhindre omsorgssvigt af børn, lyder det.