5-årig dreng løber panisk efter hjælp: Politiet gør skrækkeligt fund i hans hus

Skrevet af Ane Sørensen

22/05/2017
Drengen løn hele vejen hjem til sin bedstefar og slog alarm. Foto: Shutterstock (arkiv)
Drengen løn hele vejen hjem til sin bedstefar og slog alarm. Foto: Shutterstock (arkiv)
En femårig amerikansk dreng løb efter hjælp torsdag morgen, da han ikke kunne vække sine forældre. I huset var også hans kun tre måneder gamle lillesøster.

Mest læste i dag

Der ventede det lokale politi et uhyggeligt syn, da de trådte ind i et hus i Middletown i den amerikanske delstat Ohio tidligt torsdag morgen. De var blevet alarmeret af en lille drengs bedstefar.

Og ganske rigtigt var der grund til at tilkalde politiet. Betjentene fandt nemlig en tre måneder gammel pige, som sad hjælpeløst og græd i sin autostol. Bagefter fandt de to voksne i huset, som begge var livløse.

Det skriver det amerikanske lokalmedie KTLA.

Det var familiens femårige søn, der slog alarm, efter at han havde fundet sine forældre i den hjerteskærende tilstand. Drengen var løbet ud i mørket og hen til sin bedstefars hus, hvor han fortalte, at hans forældre var døde.

Bedstefaderen Kenny Currey løb omgående hen til familiens hus, hvor han fandt sin steddatter og hendes partner bevidstløse. De havde begge havde taget en overdosis af heroin, og han ringede straks efter politi og ambulance.

Politiet har efterfølgende rost den lille dreng for sin reaktion den dag. Det reddede både forældrene og det lille spædbarn, at han straks søgte hjælp.

- Det her femårige barn - en helt - reddede tre liv i dag. Hvordan kan noget være så sejt og så trist på samme tid? Det er meningen, at de skal være hendes værger og aldrig lade noget dårligt ske hende, skriver politiet på Facebook.

Børnenes forældre Foto: WCPO

Forældrene blev bragt til bevidsthed igen ved brug af et medikament, som bruges til at modvirke effekten af en overdosis. Moderen kom dog først til bevidsthed igen, efter at hun var blevet bragt til hospitalet.

Begge forældre blev efterfølgende anholdt og er ifølge politiet foreløbig sigtet for at have bragt deres børn i fare samt uhensigtsmæssig adfærd. De to små børn blev taget med på stationen og er nu i pleje hos deres bedstemor.

Drengen har efterfølgende modtaget en hædersbevisning for det store mod, som han udviste den dag. 

Se et videoindslag om den tragiske hændelse herunder. 

Pam fik øje på en sofa ved et forladt hus. Da hun løftede puderne, ventede der hende noget af en overraskelse.