5-årig pige kollapser og dør for øjnene af mor og bedstemor: Hendes sidste ord er hjerteskærende

Skrevet af Ninna Andreasen

01/12/2016
Lillys hjerte stoppede med at slå, da hun blev hentet fra skolen af sin mor og bedstemor.

Dagens topnyheder

Familien til en femårig pige er rasende over, at en fejl på alarmcentralen kostede hende livet.

Lily May Page-Bowdens hjerte holdt op med at slå, da hendes mor, Clair Page, og hendes bestemor hentede hende fra skole i Berkshire, England. Det skriver Daily Mail

Moderen så til, mens datteren løb om kap med en ven over legepladsen og forsvandt ind i en menneskemængde. Pludselig lå den femårige på jorden med det hvide ud af øjnene.

Dødsfaldet skete i maj 2014, og der har netop været en undersøgelse af forløbet. Familien mener nemlig, at pigen kunne være blevet reddet, hvis ambulancen var kommet til stedet.

- Lilly May var glad og opstemt, da hendes bedstemor skulle hente hende fra skole. Hun sagde “Se, hvor hurtigt jeg kan løbe” og sprintede af sted over legepladsen uden for vores synsvidde. Så snart, jeg så hende, råbte jeg “Åh gud, Lilly May”, lød det i en udtalelse fra moderen.

Hun fortalte også, at pigen havde lidt af mavekramper ligesom hun havde fået lungeinfektioner og ikke tog nok på i vægt. Der var dog aldrig blevet fundet en forklaring på symptomerne.

Ambulanceredderne blev også afhørt. Her fortalte den første redder på stedet, Shannon Jacobs, at hun besluttede sig for ikke at bruge en såkaldt defillibrator, som giver hjertet stød, til at genoplive barnet. Hun mente, at det kunne gøre det værre for pigen.

Det var en medicinsk konsulent dog ikke enig i. Konsulenten mente, at man skulle have forsøgt at få pigens hjerte i gang igen med stød.

Det var første gang redderen skulle behandle et barn med hjertestop, og hun havde ikke tidligere haft undervisning i netop det. Hun tog pigen op og bar hende væk fra menneskemængden, placerede hende i ambulancen og udførte førstehjælp.

Nogle støder, andre gør ikke
Under afhøringen forklarede ambulanceredderen, at tallene havde set fint nok ud, da hun satte hjertemålere på pigen i ambulancen.

Ved en debriefing talte hun med en kollega, som sagde, at nogle reddere ville have brugt defillibratoren, mens andre ikke ville. Det var en skønssag. 

Redderen erkendte, at hendes uddannelse ikke havde forberedt hende nok på en situation med et barn med hjertestop.

Efter Lilly May Page Bowdens død blev der udført en obduktion. Den klargjorde, at hun led af et syndrom, som er arveligt, og kan medføre hjertestop. Ifølge moderen er hele familien blevet testet for den genetiske mutation, og ingen andre lider af den.

Sagen bliver stadig behandlet.