68-årig mand anholdt efter han blev filmet nøgen i færd med at dyrke sex med pitbull

Skrevet af Ninna Andreasen

20/09/2016
Politiet tog ham bogstaveligt talt med bukserne nede.

Mest læste i dag

En 68-årig mand fra Georgia i USA er blevet anholdt og sigtet for dyresex, efter han angiveligt blev fanget midt i akten uden for et familiemedlems hus.

Reinaldo Diaz fra Statesboro blev tirsdag i sidste uge taget med af politiet, efter en anmelder havde set ham dyrke sex med en sort og hvid pitbull nær et hus. Det skriver Daily Mail

Ifølge politiet ankom betjente til stedet omkring klokken 4.40 om morgenen den 13. september. Her var manden i færd med seksuelt samkvem med hanhunden.

Efterforskerne mødtes med vidnet, der havde anmeldt sagen. Personen havde både video og billeder af episoden. På dem kunne politiet angiveligt se, at hunden lå på ryggen i regnen, mens den 68-årige misbrugte den.

Den ældre herre, hvis næse er deform af uvisse årsager, blev beskrevet som værende fuldstændig nøgen under overgrebet på hunden.

Hundens ejer er en kvinde, der er i familie med Reinaldo Diaz. 

Ifølge politiet har hunden ikke lidt overlast som følge af episoden. Den er blevet genforenet med sin ejer, som ikke vidste noget om overgrebet.

Den 68-årige blev anholdt og kom i arresten i Bulloch County Jail. Han er sigtet for dyresex og dyremishandling samt en paragraf om blufærdighedskrænkelse.

Det er tilsyneladende ikke første gang, Reinaldo Diaz er i politiets søgelys. Han er to gange tidligere blevet dømt for blufærdighedskrænkelse.