78-årig kvinde får revet armen af i døren på parkeret bil

Skrevet af Ninna Andreasen

28/08/2016

Mest læste i dag

En 78-årig kvinde fra Cornwall i England var ualmindelig uheldig, da hun i går fik revet armen af i døren på en parkeret bil.

Kvinden stod angiveligt og lænede sig ind i den parkerede bil, som stod ude foran et hus, skriver BBC.

Bilen gav et ryk fremad, hvorved kvinden fik armen i klemmen i døren. Armen blev revet af over albuen.

Den ældre kvinde blev fløjet til hospitalet i Plymouth med helikopter omkring klokken 15.50 lokal tid.

En talsmand fra Devon and Cornwall Police siger, at ulykken skete, da kvinden lænede sig ind i bilen, fordi hun ville lukke de elektriske vinduer.

- Hun drejede nøglen for at tænde strømmen til de elektriske vinduer, men desværre stod bilen i gear og gav et ryk fremad, hvilket fik hendes arm eller hånd til at sidde i klemme. I processen blev armen revet af, siger talspersonen.

Læs også: 27-årig mand forsvinder til bryllupsfest i Vejle: Bange gæster ringer til politiet

Ifølge politiet fik pensionisten livstruende skader ved ulykken, men man håber og tror, at hun vil klare sig igennem.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: