Alle andre mænds skræk: Per får orgasme, når fremmede kvinder styrer hans netbank

Skrevet af Nils Würtzenfeld

20/02/2017
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En norsk mand har udviklet en fetish, som de fleste andre mænd helst vil være foruden. Per tænder nemlig på kvindelig dominans af hans pengesager.

Mest læste i dag

Der findes efterhånden en fetish for det meste, men for norske Per, der for nylig stod frem i dokumentaren ’Blakk meg kåt', der blev sendt på P3 NRK, er det alligevel en noget særpræget lyst, der gør ham vild i varmen.

Per tænder nemlig på, at fremmede kvinder styrer og udnytter hans økonomi. Det skriver BT.dk.

I dokumentaren fortæller Per, hvordan han igennem en online mødeside har fået kontakt til ’herskerinden’ Katinka, der ligeledes tænder på at kontrollere og dominere mænd pengemæssigt.

Dermed opstod en økonomisk romance mellem de to, og hver måned tager Katinka flere tusinde kroner fra Pers løn uden at gøre andet end at bestemme over hans økonomi. 

- Jeg har jo ingen kone eller børn, så mine penge går til Katinka i stedet for. Jeg får verbal dominans tilbage. Hun siger en masse grimme ting om mig, kæfter op og hakker på mig. For mig er det en form for belønning, fortæller Per i dokumentaren.

Han forklarer også, at han får en slags orgasme i kroppen, når Katinka er hjemme hos ham for at styrer hans netbank.

Når det sker, har Per ikke selv kontrol over sin finanser, da Katinka styrer dem med hård hånd, mens hun også køber dyre luksusvarer til sig selv.

Og det er netop udnyttelsen af hans økonomi, som Per finder ekstra fræk.

Det er ikke kun Per, der tænder på samarbejdet. Også Katinka er vild med parrets særprægede ordning.

- Jeg bliver voldsomt tændt af at tænke på at han prioritere mig i stedet for at tænke på sig selv, og at han ikke forventer noget tilbage, skriver hun i en sms til NRK.

Per fortæller, at lysten ikke handler om fysisk kontakt eller sex, men kun om styring af hans penge.

Ligeledes er det heller ikke kun Katinka, der har fået lov til at bestemme over Pers tegnebog.

Flere gange har han nemlig også mødtes med fremmede kvinder foran hæveautomater, tastet sin PIN-kode og ladet kvinden bestemme, hvad pengene skulle spenderes på.