Amanda skal bruge penge til sit bryllup - har fået hende til at sælge noget bizart

Skrevet af Nicolai Busekist

9 uger siden

|

14/03/2024
Foto: Instagram
Foto: Instagram
21-årige Amanda skal bruge penge til sit bryllup, hvilket hun har valgt at skaffe på en speciel måde.

Dagens topnyheder

En ung model forsøger at tjene penge til sit storslåede bryllup på en speciel måde. Det har nemlig fået den 21-årige Amanda Leon til at kaste sig ud i et alternativt forretningseventyr.

I stedet for blot at lægge penge til side hver måned, har Amanda forsøgt at finde en måde at øge sin indkomst på. Løsningen hun har valgt, er en anden, end de fleste andre havde kastet sig over.

Den unge kvinde har nemlig besluttet at sælge sit brugte badevand til sine følgere. Og prisen er ikke i den lave ende, hvis man vil have en flaske med vand fra hendes badekar. Det koster nemlig omtrent 270 kroner.

Prisen har tilsyneladende ikke været for høj, for ifølge Daily Star gik der kun fire dage, inden hun havde udsolgt af første omgang.

Amanda har selv afsløret, at det ikke er uden grund, at hun er begyndt at sælge sit badevand. Derimod skyldes det, at hun håber at kunne tjene penge til et 'uforglemmeligt' bryllup og efterfølgende bryllupsrejse.

"Jeg ønsker, at mit bryllup og min bryllupsrejse skal være uforglemmelig. Så jeg besluttede at være kreativ og tjenepenge på en usædvanlig måde," siger hun.

Foto: Instagram

Amanda solgte vandet til sine fans og gjorde det klart, at det ikke kunne drikkes. Vandet er udelukkende til 'sentimentale formål', da Amanda giver sine fans klare instruktioner om ikke at drikke det. I stedet har hun opfordret dem til at gemme det.

Amandas forlovede har angiveligt bakket op om salget, lyder det fra Amanda: "Han er min største fan! Han hjælper mig endda med at fylde det i flasker for at sælge det. Jeg havde aldrig forestillet mig, at det ville være så værdifuldt."

Hendes omkring 100.000 følgere på Instagram har vist sig at være vitale i denne forbindelse. Det er nemlig blandt andet her, at hun har solgt flasker med sit badevand til omkring 270 kroner pr. flaske.

Amanda har ikke fortalt noget om, hvorvidt der følger mere med, eller om hendes fans blot får tilsendt en flaske med vand med posten.