Anne raser over plejehjem: Sendte kæmperegning for pleje af hendes mor - der var bare ét problem

Skrevet af Henrik R

03/07/2023
Plejehjemmet sendte en kæmperegning hjem til Anne Edser - der var bare et problem. Foto: Shutterstock
Plejehjemmet sendte en kæmperegning hjem til Anne Edser - der var bare et problem. Foto: Shutterstock
Den 63-årige datter fik et chok, da hun så hvordan at plejehjemmet tog sig betalt for at 'pleje' hendes mor.

Mest læste i dag

Det er aldrig særlig sjovt at se sine forældre på et plejehjem, og det kan være svært at skulle forholde sig til, at deres sidste tid står for døren.

Derfor er det naturligt, at plejehjemmene skal have en høj standard og være gode, ærlige og omsorgsfulde overfor de borgere og pårørende, som de hjælper - også selvom at det ikke er gratis at bo på plejehjem.

Alligevel var det dog en meget overraskende regning, der ventede 63-årige Anne Edser fra den engelske by Beaconsfield, cirka en halv times kørsel fra London. Anne Edser fik nemlig en regning på 2.000 britiske pund, svarende til knap 17.000 kroner - efter hendes mor var død, skriver Telegraph. 

"Man betaler 17.000 kroner for at de skal gå ind i hendes stue og rydde op. Hvordan kan de opkræve penge for pleje, når der slet ikke er nogen at pleje? Det er skandaløst, og det virker som om, at plejehjemmene forsøger at tjene penge, selv efter beboeren er død," siger Anne Edser til avisen.

Anne Edsers mor havde boet på plejehjemmet Lent Rise House i den engelske by Burnham i fire år, og døde som 87-årig i sommeren 2016.

Alligevel blev hun chokeret over, at plejehjemmet havde udskrevet så stor en regning.

Da moderen havde været i live og modtog pleje lød prisen på cirka 6500 kroner om ugen, men det beløb steg altså betydeligt - efter moderen var gået bort.

Plejehjemmet har siden beklaget den store regning, og vil kigge nærmere på deres proces, når beboerne går bort. Derfor har plejehjemme nedsat Anne Edsers regning, så det svarer til den daglige takst for pleje i stedet.

Men det er langtfra det eneste eksempel på, at plejehjem i England driver rovdrift og udstikker dyre regninger til pårørende, når beboerne går bort, og som udgangspunkt bliver beboerne opkrævet to ugers ekstra pleje, når beboerne går bort.  

Men der findes ikke en fast standard for gebyret, og derfor har den engelske konkurrence- og forbrugerstyrelse nedsat en undersøgelse, der skal sikre, at pårørende ikke efterlades med dyre regninger, når beboerne går bort.