Asylansøgere nægter at stå af bussen: ‘Maden er dårlig og det er meget koldt’

En gruppe asylansøgere nægter at forlade den bus, da forleden kørte dem hen til en midlertidig asyllejr ved en vildmarkscamp i Sverige.

Ifølge den svenske radiokanal P4 Jämtland var flere af asylansøgerne utilfredse med faciliteterne i det grønne område ved Krokströmmen.

- Der er kun ét toilet til seks familier. Mange har det ikke godt, og det er meget koldt. Der er langt til købmanden og hospitalet, forklarede Ofman Hijazi til radiokanalen.

En del asylansøgere bestående af børnefamilier valgte torsdag aften at forlade bussen for at spise og sove i de opstillede faciliter.

Den svenske radiokanal skriver, at en gruppe på 20-25 mennesker blev inde i bussen, hvor de tilbragte natten til fredag.

Læs også: Leder af teltlejr for asylansøgere fyret efter voldsom video

I dag - lørdag - står gruppen af asylansøgere fast på, at de vil have en anden indkvartering.

Det svenske Migrationsverket, der svarer til den danske Udlændingestyrelse, oplyser, at de ikke har en alternativ indkvartering til de utilfredse asylansøgere.

I løbet af dagen har flere repræsentanter fra Migrationsverket været på besøg i asyllejren ved vildmarkscampen, men en løsning om indkvartering er det ikke blevet til.

Ingen af repræsentanterne fra de svenske myndigheder ønsker at udtale sig til P4 Jämtland, men Ofman Hijazi, der er asylansøger, siger:

-  Migrationsverkets holdning er, at det er den her indkvartering, der gælder. Ellers er alternativet, at vi er nødt til at søge en bolig på egen hånd.
 

Følg Dagens Debat for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip