Bilist ser ældre mand sidde bøjet over passager i 37 graders varme - så forstår han, hvad der sker

Skrevet af Emil Ryttergaard

27/07/2017
Foto: Brent Kelley
Foto: Brent Kelley
Det var et forbløffende syn, der mødte en far på en tankstation, hvor han skulle hente is til sine børn på en glohed sommerdag.

Mest læste i dag

 

Vi mennesker er ikke altid lige gode til at være opmærksomme på vores omgivelser, når vi er ude i det offentlige rum.

Enten har man travlt med at komme hjem fra arbejde, så man kan være sammen med børnene og komme i gang med aftensmaden, og ellers har man ansigtet begravet i sin smartphone. Men det kan være en god idé at kigge op en gang imellem. 

Det var et rørende syn, der mødte Brent Kelley fra den amerikanske stat Tennessee, da den unge far til tre i mandags skulle købe is til sine børn på den lokale tankstation. En historie, som Brent Kelley siden har delt på Facebook og har fået tusindvis af reaktioner på. 

Under tankstationens tag holdt en sølvgrå bil parkeret i skyggen, og ved bilens passagerside sad en ældre mand i en akavet stilling med overkroppen inde i bilen og benene ude. Han kiggede opmærksomt på passageren i sædet.

- Jeg havde taget børnene med i det lokale svømmebassin, og på vej hjem stoppede vi ved tankstationen for at købe is. Da jeg havde hentet isene og var ved at køre derfra, så jeg den ældre mand ved bilen, skriver Brent Kelley i sit populære opslag. 

Tennessee er i øjeblikket ramt af intens sommervarme, hvor temperaturen nemt kan snige sig op på små 40 grader i skyggen, og det var netop heden, som den ældre mand forsøgte at få en pause fra i tankstationens skygge, hvilket Brent Kelley opdagede i det næste øjeblik. 

Foto: Brent Kelley

- Da indså jeg, at den ældre mand sad udenfor bilen for at give sin kone is med en lille ske. Hun så ud til at være i slutningen af 80'erne, og han havde viklet et klæde om hovedet på hende og gav hende den kolde is i heden, hvor temperaturen viste næsten 37 grader.

- Det var en smuk gestus fyldt med kærlighed, skriver Brent Kelley på Facebook.

Siden han lagde billedet på Facebook i mandags, har over 800.000 brugere på det sociale medie reageret på opslaget, som er blevet delt over 325.000 gange. 

Se selv det rørende billede herunder.

Det er dog ikke altid, at ens medmennesker opfører sig så kærligt og eksemplarisk. En mand kom løbende mod kvinde med kuvert i hånden efter indkøb i Aldi - så fik hun en grim overraskelse