Borgmesterkandidat lover gratis viagra til ældre

Skrevet af Lotte Sørensen

27/08/2014

Dagens topnyheder

Står det til Sarah Thomson, har alle borgere i Toronto et sundt og aktivt sexliv. Derfor er en del af hendes valgprogram at dele gratis viagra ud til byens ældste borgere.

Det skriver torontosun.com.

Læs også: Mand endte på Roskilde Sygehus: Tog viagra og faldt i søvn med penisring

Hun mener nemlig, at byens nuværende borgmester Rob Ford har ført en politik, der gør folk stressede.

- Det er nemt at se, at øget stress fra den politiske hårdknude kombineret med en aldrende befolkning, hvis indkomst skrumper ind, forårsager stor frustration hos mange borgere i Toronto. Stress hos ældre kan føre til rejsningsproblemer, hvilket fører til mere stress, hvilket skaber meget ulykkelige borgere, siger hun i en pressemeddelelse.

Læs også: Sådan laver du din egen naturlige Viagra

Ideen med at indføre gratis viagra til fattige ældre kommer fra den Mexico City.

Udover at give de ældste borgere rejsningen tilbage vil Sarah Thomson indføre "lege-veje", hvor børn skal kunne lege frit uden at bekymre sig om biler. Hun vil desuden gøre offentlig transport gratis for studerende, ældre og personer på overførselsindkomst uden for myldretiden. Hun mener også, at byen politistyrke skal have udførlig kampsportstræning.