Bror taler ud om uopklaret drab på 6-årig skønhedsdronning: Hans mystiske smil får alle til at undre sig

Den 6-årige skønhedsdronnings morder er aldrig blevet fundet.

For første gang har storebroren til den myrdede skønhedsdronning indvilliget i et interview, som har fået det til at løbe koldt ned ad ryggen på mange.

Amerikanske 6-årige JonBenét Ramsey var på alles læber i 1996, da hun blev fundet myrdet i sit eget hjem under mystiske omstændigheder. Den lille pige var en populær skønhedsdronning, der turnerede landet rundt og charmede alle hun mødte på sin vej, som desværre blev meget kort.

Den 26. december 1996 fandt JonBenéts far datteren død i familiens kælder - skønshedsdronningen lå blødende på et hvidt lagn. Kort for inden var JonBenéts mor stødt på et brev fra en person, der hævdede at have bortført den lille lyshårede pige med de store kjoler. Det skriver BT

Politiet mistænkte straks forældrene og den tre år ældre storebror Burke, som alle tre var i familiens hus, da mordet skete. Først 12 år efter drabet blev familien renset, da politiet fandt DNA fra en fremmed mand. 

Tyve år efter drabet på sin lillesøster har den 29-årige storebror, Burke Ramsey, indvilliget i at give sit første interview til talkshowværten Dr. Phil. Men interviewet har fået det til at løbe koldt ned ad ryggen på folk, fordi Burke har et mystisk smil under hele samtalen. 

Snakken falder hurtigt på, om Burke, som har holdt meget lav profil i de sidste 20 år, er uskyldig eller ej. Også her har broren svært ved at holde smilet tilbage.

- Jeg ved, at folk tror, jeg gjorde det. At mine forældre gjorde det. Jeg ved, at vi var mistænkte, siger Burke i interviewet.

 Om morddagen forklarer Burke, at han vågnede ved, at hans mor var i panik.

- Det første, jeg husker, er, at min mor bragede ind på mit værelse, helt hektisk, mens hun sagde: 'Oh my gosh, oh my gosh. Hvor er min baby? Hvor er min baby?', og løb rundt på mit værelse. Nu ved jeg, hun ledte efter JonBenét, siger han.

Siden interviewet har folk reageret meget kraftigt på den smilende storebror, som flere mener, er den sande morder, men Dr. Phil peger på, at der er en helt naturlig forklaring på hans smil.

- De seneste tyve år har han levet væk fra søgelyset. Det er min opfattelse, at han er socialt akavet. Han er IT-ingeniør. Han arbejder hjemmefra.
Han tager ikke på arbejde hver dag, forklarer talkshowværten og uddyber:

- Folk kommer til at blive meget interesserede i hans opførsel, og de vil synes, hans opførsel er atypisk. Han omtaler nogle ret mørke aspekter af denne historie og smiler, mens han gør det.

Dagens Gossip