Dagens helt: Her redder buschauffør kvinde fra selvmord

Skrevet af Ann Katrine Warren

31/10/2013

Dagens topnyheder

En chauffør i en amerikansk bybus er blevet udråbt til helt, efter han forleden stoppede en kvinde, som skulle til at begå selvmord.

Darrell Barton opdagede kvinden, da han kom kørende over en motorvejsbro på sin rute i Buffalo i staten New York. Den unge kvinde stod på den forkerte side af rækværket på broen, og var klar til at springe i døden, mens bilerne suser af sted under hende.

LÆS OGSÅ: Nuttet video: Baby bliver rørt til tårer af mors sang

Overvågningsbilleder fra bussen viser, hvordan Barton stoppede ud for kvinden på broen og sprugte, om hun har brug for hjælp.

Ganske forsigtigt steg chaufføren ud af bussen og nærmerede sig kvinden. Han lagde armene om hende og holdt fast, mens han hjalp kvinden tilbage over rækværket.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- Hun var fortvilet og fjern. Hun var virkelig langt ude, fortæller Darrell Barton ifølge Sky News.

Han satte sig ned på fortovet sammen med kvinden, indtil en ambulance nåede frem.

LÆS OGSÅ: Lå døende i smadret bil: Mand skrev kærlighedsbreve eter ulykke

Da Darrell Barton havde overladt kvinden til førstehjælperne og steg ombord i bussen igen, klappede de ventende passagerer af ham.

- Det var skæbnen. Det var meningen, at jeg skulle være der for hende lige præcis på det tidspunkt - og det var jeg, understreger den heltemodige buschauffør.

Se videoen hvor Darrell Barton redder kvinden herunder: