Daniel standsede ved et uheld, mens bilerne susede forbi - så fik han nok og tog sagen i egen hånd

Skrevet af Ninna Andreasen

23/08/2016

Dagens topnyheder

På vej hjem fra Linköping nogle kilometer nord for Katrineholm i Sverige så lastbilchaufføren Daniel Odlander en campingvogn holde inden ved siden af vejen.

Der var advarselsblink på både bilen og vognen og en advarselstrekant bag dem. Han besluttede sig for at standse og tjekke situationen.

Det viste sig, at et dæk var eksploderet og skulle byttes, skriver Aftonbladet

Men han var den eneste, der standsede. Bilerne drønede forbi i voldsom fart. Derfor skrev han efterfølgende en opsang på Facebook, som nu er gået viralt.

Mens han stod og talte med den uheldige bilist, var han nær selv blevet påkørt af en bil, der passerede ham med 90 kilometer i timen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

- I mit job som lastbilchauffør ser jeg nærmest dagligt eksempler på, hvor utroligt dårligt folk kører i tilfælde af ulykker, vejarbejde eller hvor der af andre grunde er folk i nærheden af vejen, lyder det fra den rasende chauffør.

Han tog sin egen bil og sin egen advarselstrekant og parkerede den i den side af vejen, hvor den punkterede campingvogn og bil holdt. Derefter hjalp han med at skifte dækket.

Læs også: Politiet advarer mod falsk regning: Smid den ud med det samme

- Det vigtigste punkt her er ikke, at jeg hjalp. Det er så indlysende, at et ikke bør nævnes. Men det vigtige er, hvordan folk kører forbi sådanne steder! Da vi stod der, kørte folk forbi med cirka 15 centimeters afstand med en hastighed af 80-90 kilometer i timen. Helt uden at bekymre sig overhovedet!, skriver Daniel Odlander og fortsætter:

- Hvad dælen tænker I at køre på den måde? Er det så utrolig vigtigt at komme frem ti sekunder tidligere, at I ikke formår at tage farten af, når folk står langs vejen ved et uheld?! Er din egen og andres liv ikke de 10 sekunder værd, det tager at sætte farten ned og vise respekt?! Jeg kan virkelig ikke forstå, hvad fanden I tænker! Så hvis nogen læser dette her, som kørte på den måde, så lad mig vide det. Du kan gøre det anonymt, hvis du ikke ønsker at gøre opmærksom på dig selv. Men vær venlig at forklare, hvad du tænker. For jeg ønsker virkelig at vide, hvorfor andre trafikanter og mit liv ikke er 10 sekunder af dit liv værd.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: