Dansk ægtepar livsfarligt kvæstede i Tyskland

Skrevet af Jesper Larsen

07/07/2015

Dagens topnyheder

En dansk mand på 51 år og hans 52-årige kone blev livsfarligt kvæstet, da de var involveret i et trafikuheld i Tyskland til morgen. 

Parret kom kørende på motorvej A20 ved Mögenhausen i retning mod Bad Segeberg, da manden af uvisse årsager mistede herredømmet over parrets Ford Focus og kørte op i en forankørende lastbil. 

Bilen blev totalskadet ved uheldet, og den 52-årige kvinde måtte efterfølgende skæres fri af bilen. 

Blandt de bagvedkørende biler, der var de første til at hjælpe parret, var der tilfældigvis en dansktalende læge, der ydede kritisk førstehjælp til parret.