Dansk kvinde druknet i ferieparadis

Skrevet af Jesper Larsen

29/01/2016
Kvindens lig blev fundet fredag morgen af redningsmandskab, efter hun faldt overbord fra en færge.

Mest læste i dag

En 73-årig kvinde er død, efter hun hun i nat faldt over bord fra en færge, der sejler mellem byen Trat og øen Koh Chang i Thailand. 

Kvindens lig blev fundet fredag morgen efter redningsmandskab havde iværksat en eftersøgning efter den 73-årige danske kvinde. 

Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter, at en dansk kvinde er afgået ved døden i Thailand. 

- Vi kan bekræfte, at en dansk statsborger er afgået ved døden i Thailand, siger en medarbejder i Udenrigsministeriet til Dagens.dk. 

- Vedkommendes pårørende er blevet underrettet, men vi kan ikke give yderligere oplysninger, siger medarbejderen i Udenrigsministeriet til Dagens.dk

Kvinden faldt over bord omkring 30 minutter efter færgen var sejlet fra byen Khlong Yai, og der var omkring 1000 meter ind til færgelejet i Dan Kao på øen Koh Chang, skriver flere thailandske medier. 

Efter en intens eftersøgning blev kvindens døde lig fundet omkring kl. 9.50 lokal tid fredag morgen. 

Færgens kaptajn vendte omgående færgen om, da det stod klart, at den danske kvinde var faldet over bord. Der blev ledt efter hende i en time, før kaptajnen valgte at sejle de ombordværende passagerer til Koh Chang, hvorefter en redningsaktion blev iværksat. 

Kvinden var på ferie i Thailand med sin mand, der har identificeret liget som værende hans 73-årige kone. 

For to dage siden faldt en kvinde fra Kina angiveligt også overbord fra en færge i området, men i det tilfælde lykkedes det at redde hende. 

For flere danske politihistorier besøg vores politirapport der opdateres dagligt.