De var gift i 58 år: Døde hånd i hånd

Skrevet af Sol Stoffregen

14/07/2016

Mest læste i dag

Efter 58 års ægteskab døde det amerikanske par George og Ora Lee Rodriguez med få timers mellemrum i sidste uge. Det ældre ægtepar døde sådan som, Ora altid havde sagt, de ville: Den ene af dem ville tage den anden med i døden. Det skriver Fox San Antonio.

Deres liv var en lang kærlighedshistorie, som startede i San Antonio for næsten 60 år siden, hvor Ora Lee kom ind i den slagter, hvor George arbejdede. Det slog gnister med det samme.

De to blev gift, flyttede sammen og fik tre døtre.

Læs ogsåSvageligt ægtepar sprang i døden sammen: Læs deres rørende afskedsbrev her

Tiden gik, men kærligheden mellem George og Ora Lee visnede aldrig.

Den 1. juni i år kunne parret, der begge led af demens, fejre 58 års bryllupsdag. Kort efter fik George et slagtilfælde.

Den ene af parrets døtre tog forældrene med hjem i hver deres hospitalsseng, så de kunne ligge ved siden af hinanden og holde i hånd.

George døde, mens han sov. Og blot tre timer efter døde Ora Lee også.

Deres børn, børnebørn og oldebørn var alle tilstede. 

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: