Denne bedstemor halshugger Islamisk Stats krigere i Irak

Det, hun gjorde med hovederne, er endt i overskrifter over hele verden.

Hævnen er sød for den 39-årige bedstemor Wahida Mohamed Al-Jumaily. 

Hun påstås at være en af de mest frygtede personer af terrororganisationen Islamisk Stat og har modtaget dødstrusler fra gruppens leder, skriver The Independent

Tidligere på året dræbte gruppen hendes mand. Den har tidligere dræbt hendes far og tre brødre. Nu leder hun en militærgruppe på 70 mænd i kampen mod Islamisk Stat.

Læs også

Tjener vil tvinge mor til at betale for mad, hun ikke skal have: 4-årig datter efterlader ham lamslået

- Jeg bekæmpede dem, jeg halshuggede dem. Jeg kogte deres hoveder og brændrte deres kroppe, siger den 39-årige bedstemor.

Wahida Mohamed Al-Jumaily beskriver sig selv som husmor. På Facebook har hun delt billeder af sig selv, hvor hun holder et afskåret hoved, og et andet, hvor der er to hoveder i en gryde.

- Jeg er på toppen af listen over folk, de vil have fat i. Højere oppe end premiereministeren, tilføjer Wahida Mohamed Al-Jumaily.

Hun siger, at hun er forsøgt dræbt seks gange. Hun har fået mange skader - blandt andet brækkede ribben - men det har ikke holdt hende fra at bekæmpe Islamisk Stat.

Læs også

Tre tyve brød ind hos kvinde - det skulle de ikke have gjort

Wahida Mohamed Al-Jumaily begyndte at bekæmpe jihadister i 2004, hvor hun arbejdede sammen med den irakiske hær om at bekæmpe først al-Qaeda og senere hen Islamisk Stat. Hendes militærgruppe fik fornylig drevet terrororganisationen ud af byen Shirqat.

Dagens Gossip