Dom giver kvinde lov til at tappe sin afdøde mands sæd

Skrevet af Kirstine Petersen

28/05/2016

Dagens topnyheder

Forholdet mellem de to australiere Leith Patteson og Tony Brian Deane udviklede sig lynhurtigt, efter de mødtes i august sidste år. To måneder efter, i oktober, blev parret forlovet, og Leith Patteson har ikke været et sekund i tvivl om, at hun også gerne vil bære Tonys barn. De talte derfor om at få et barn sammen, allerede to uger efter parret, der er henholdvis 42 år (Leith) og 34 (Tony), mødtes.

Desværre blev Tony alvorligt syg og døde pludseligt i april måned. Parret var på det tidspunkt flyttet sammen, og Leith Patteson plejede ham, mens han lå på hopsitalet og i koma. Det var her, hun fik ideen, at hun stadig kunne få det barn, de havde talt om at få.

- Den aften, jeg sagde farvel, sagde jeg, at jeg ville ringe rundt i morgen for at se, hvad jeg ville kunne gøre, siger hun til Courier Mail nogle måneder efter dødsfaldet.

En lynhurtig retssag dagen efter Tonys respirator blev slukket, faldt ud til Leiths fordel, og hun fik derfor lov til at få taget de nødvendige tests og sæd-portioner, der dermed kan bruges til at gøre hende gravid med sin afdøde forlovede.

Tonys familie satte sig ikke imod ønsket, så det er derfor en mulighed. Leith Patteson skal dog søge og gennemgå endnu en retssag for at få de endelige papirer i orden, da den første retssag blot gav hende lov til at få tappet sæden, men altså ikke nødvendigvis bruge den.

- Det ville være en ære at få lov til at bære en så vidunderlig mands barn. Alt ved ham var så specielt og vidunderligt, uddyber Leith Patteson.

Læs også: Jomfrufødsler er en ny industri: Mindst 25 kvinder har født uden nogensinde at have haft sex

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler: