Dommer slår fast: Muslimske piger og drenge skal svømme sammen

Modelfoto: Shutterstock

Et muslimsk forældrepar har ikke ret til at fritage deres døtre fra svømmeundervisning, selvom både drenge og piger deltager.

En muslimsk familie i den schweiziske by Basel kan ikke nægte at sende deres døtre til svømning, selvom begge køn deltager i undervisningen.

Det skriver Ritzau.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har truffet afgørelsen, som altså blandt andet gælder for det tyrkisk-schweiziske forældrepar i Basel. 

Læs også: Flertal vil forbyde kønsopdelt svømning: 'Vi ikke vil tolerere...

Forældrene i denne konkrete sag skulle hævde, at skolernes svømmeundervisning for begge køn strider mod deres religiøse tro.

Myndighederne i Basel mener dog, at hensynet til social integration giver skolen ret til at afvise forældrenes ønske om at fritage døtrene for deltagelse.

Læs også: Man kan ikke forbyde kønsopdelt svømning, mener...

Det gav Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg myndighederne medhold i. Det er en ‘legitim hensigt’ at beskytte børn af udenlandsk oprindelse fra at blive udstødt, hed det blandt andet i domstolens afgørelse af sagen. 

Dermed er det altså domstolens vurdering, at den sociale integration vejede tungere i sagen, end den religiøse frihed gjorde. 

Dagens Gossip