Dreng finder 1,2 million år gammel fossil, mens han er ude og lege

Skrevet af Henrik R

24/07/2023
Under en familieudflugt under åben himmel, stødte en niårig dreng på noget af et syn, der siden har fået forskere til at måbe.

Mest læste i dag

Det var blot en almindelig dag i november 2016, da den nu 10-årige Jude Sparks fra den amerikanske sydstat New Mexico var ude og lede i området omkring sin families hus. 

Familien var på udflugt i den solfyldte stat, der består af store ørkenområder, og på udflugten faldt den niårige dreng pludselig over, hvad han først troede var et skelethoved fra en død ko, skriver abcnews.com.

Men det var et langt mere opsigtvækkende fund, som den unge dreng havde gjort, da det viste sig, at skelethovedet stammede fra en stegomastodon, der var aldeles velbevaret under ørkensandet. 

- Jeg forestiller mig, hvordan det må være at finde sådan noget som niårig, og hvor fantastisk det må være. Ligesom andre børn hr han haft en fase, hvor han læste alt hvad han kunne om dinosaurer, siger Kyle Sparks, der er far til Jude Sparks til abcnews.com. 

I dag har forskere fra New Mexico State University gravet fossilet ud, og identificeret det som en stegamastodon, der er en elefant-lignende fortidsdyr. 

Faderen henvendte sig til en af de lokale geologer, Peter Houde, der straks tog ud til familien for at se fundet, og som blev meget begejstret over familiens kvikke reaktion. 

Foto: Peter Houde/privat

Foto: Peter Houde/privat

- Jeg var vældig begejstret, og det var virkelig heldigt, at denne familie fandt over dette særligt fund. Hvis man selv prøver at grave fossiler op, kan man risikere at ødelægge dem, så derfor var det godt, at de tog kontakt til os, siger Peter Houde til abcnews.com.  

Sammen med en kollega kunne Peter Houde grave hele fossilet ud, hvor de fandt store dele af fortidsdyrets hoved.

Sådan forestiller forskere, at Stegomastodonen så ud, da den har været uddød langt før mennesket gik på jorden. Foto: deviantart

Men forskerne så straks, at dyret manglede en af sine stødtænder, hvilket betyder at der kan gemme sig andre knoglerester under ørkensandet i nærheden, hvilket forskerne nu vil undersøge nærmere.

Når fossilet er samlet, bliver hele familien i øvrigt inviteret med til universitetets udstilling som æresgæster, lover Peter Houde.