Dreng optog mobbere - men blev selv straffet

Skrevet af Lotte Sørensen

15/04/2014

Dagens topnyheder

Drengen blev idømt en mindre bøde på 25 dollars, svarende til 135 kroner, samtidig med at han skulle betale sagsomkostningerne og have eftersidning en lørdag.

Den 15-årige dreng har indlæringsvanskeligheder, ADHD og angst og var gennem flere måneder blevet mobbet af to klassekammerater på South Fayette High School i den amerikanske stat Pennsylvania.

- Jeg følte, at det altid var mig, der ikke blev hørt. Jeg ville have hjælp. Det var ikke bare den ene gang. Det sker altid, hver dag i den time forklarede drengen i retten, skriver triblive.com.

Læs også: Mand mobbede handicappede børn: Se hans usædvanlige straf

Derfor satte han sin iPad til at optage lyden, da mobberne igen slog til.

Optagelsen er siden blevet slettet, men drengens mor, Shea Love, fortæller, at man kunne høre mobberne opfordre hinanden til at trække drengens bukser ned.

De bliver afbrudt af læreren, der beder dem om at koncentrere sig om matematik.

Senere kan man angiveligt høre læreren bede dem sætte sig ned.

- Hvad? Vi ville bare skræmme ham, siger mobberne angiveligt.

Læs også: Dagens Guide: Sådan opdager du om dit barn bliver mobbet - og sådan hjælper du

Skolen har flere gange fået at vide, at drengen blev mobbet. Blandt andet har de registreret, at han er blevet spyttet på.

- For at være ærlig, ville jeg ikke kalde det mobning, siger vicerektor Aaron Skrbin.

Den 15-årige dreng er blevet kendt skyldig i uautoriseret aflytning, da det er ulovligt at lave hemmelige lydoptagelser i staten. Moderen Shea Love har nu anket sagen.

- Det har altsammen været et forfærdeligt mareridt. Det har gjort min søn ulykkelig, siger hun.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med