Elever donerer deres lejrskolepenge til rektorens kræftbehandling

Skrevet af Ninna Andreasen

28/05/2015

Mest læste i dag

I stedet for at tage på lejrskoletur besluttede den ældste klasse på Profile Junior-Senior High School i New Hampshire at bruge pengene på noget mere livsvigtigt.

De giver nemlig alle pengene til deres rektors kræftbehandling. Det rapporterer ABC News

- Det er meget svært for mig at tage imod hjælp, og jeg aner ikke, hvad jeg skal sige til jer, sagde den glade og chokerede rektor, Courtney Vashaw.

Klassen havde planlagt at skulle være fire dage på en ranch - indtil rektoren fortalte dem, at hun er blevet diagnosticeret med en sjælden og aggressiv form for kræft.

Læs også: Lille dreng blev drillet med ny frisure - så lod lærerinden ham barbere hendes hoved

Derefter bestemte eleverne enstemmigt at give de næsten 8000 dollars - 54.000 kroner - til hendes behandling i stedet.

- Alle af os har en forbindelse me hende, og hun har givet os så meget, at vi bare ønskede at give det tilbage, siger elevrådsformanden Christopher Sirois.

I stedet for lejrskoleturen planlægger eleverne en tur i lokalområdet, og de planlægger at indsamle flere penge til rektoren.

Se rektorens reaktion på de gode nyheder i videoen nedenfor.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: