Elever måtte springe i dækning: Forvirret elg sprang ind i klasselokale

Skrevet af Lotte Sørensen

02/06/2014

Mest læste i dag

Den nu aflivede elg kom springende kort efter middag mandag, mens sløjdundervisningen var i fuld gang på den svenske Sörgårdsskolan i Mölndal lidt syd for Gøteborg. Læreren og eleverne søgte tilflugt i et tilstødende lokale, hvor de kunne høre elgen panikke og forsøge at komme ud igen.

Læs også: Se billederne: Her får haj en elg galt i halsen

Politiet blev tilkaldt, og elgen blev kort efter aflivet.

- Jeg tænkte straks, om nogen mon var kommet til skade derinde, siger en elev i 8. klasse til Aftonbladet.

Læs også: Mirakel-elg overlever fødsel i trafikulykke

Skolen har elever fra 6. til 9. klasse, og mange var vidne til hændelsen og er chokerede.

- Nu arbejder personalet på at tage hånd om den gruppe elever, der befandt sig i nærheden. Personalet taler med dem om hændelsen lige nu, siger skolens rektor Eva Bergman til Göteborgs-Posten.

Elgen blev skudt af politiet kort efter kl. 13.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med