Emma reddede mand efter vildt styrt på cykel: ‘Jeg skreg efter hjælp, men ingen standsede’

Skrevet af Emil Ryttergaard

14/08/2017
Emma reddede en mands liv under et voldsomt uheld ved et cykelløb i weekenden. Men da hun råbte efter hjælp, kørte de andre cyklister blot forbi hende.

Mest læste i dag

- Vi lå tæt i en klynge og kørte omkring 55 km/t, da manden, der ligger foran mig, misser det næste sving. Han flyver direkte over styret og lander med hovedet i et stengærde. 

Sådan beskriver den svenske cykelløber Emma Igleström en grusom oplevelse under et cykelløb i weekenden. 

Cykelløbet foregik i lørdags Dalerne i Sverige, hvor Emma Igleström deltog på mountainbike, da hun pludselig blev vidne til mandens voldsomme ulykke, skriver expressen.se. 

- Jeg smider straks min cykel, og ser med det samme, at han ikke trækker vejret, skriver Emma Igleström på Instagram.  

Mens hun giver førstehjælp forsøger hun at få fat i de andre deltagere i cykelløbet, der kan hjælpe til at redde manden. Men ingen standser op, på trods af Emma Igleströms råb om hjælp, hvilket gjorde den unge kvinde rasende. 

- Jeg blev sygt gal. Folk kørte bare forbi, som om det var OL, selvom at løbet kun var for motionister og ikke på eliteniveau. Det burde altså være en selvfølge at stoppe i sådanne tilfælde. Men i disse dage er man åbenbart en helt, bare fordi at man er medmenneskelig, skriver Emma Igelström på Instagram. 

Emma Igleström hjalp manden til ambulancen og besluttede at færdiggøre cykelløbet. Og takket være hendes hurtige reaktion, klarer den tilskadekomne cyklist skærene. 

- Søndag ringede han til mig. Han har fået to brud på rygsøjlen og en punkteret lunge. Men han er i live og han klarerede ulykken uden mén, siger Emma Igleström til avisen. 

9-årige Noa lægger en seddel på bordet - da betjenten læser teksten, springer han ud af stolen