Først straffede ISIS kvinder for at nægte at bære burka: Nu bandlyser organisationen klædet

Skrevet af Nils Würtzenfeld

06/09/2016

Mest læste i dag

Terrorgruppen ISIS har længe krævet, at kvinder skal iklæde sig burka, men nu forlanger gruppen, at kvinder i byen Mosul skal smide den omdiskuterede hovedbeklædning. Det skriver Metro.co.uk.

Det er mediet Iran Front Page der fortæller, at ISIS's ledere nu har forbudt brugen af burkaer i nærheden af terrorgruppens sikkerhedscentrer i Mosul.

Det sker efter, flere af deres medlemmer er blevet dræbt af tildækkede kvinder.

Tidligere har terrororganisationen ellers straffet kvinder, der ikke ønskede at gå med burka – i flere tilfælde en dødelige straf.

Det forlyder dog, at kvinder udenfor Mosuls sikkerhedscentrer og i resten af landet stadig skal bære det karakteristiske klæde.

Fjernelsen af burkaer er ellers blevet et symbol på frihed i de mellemøstlige områder, der er blevet befriet fra ISIS. Alene i sidste måned så man billeder af befriede kvinder i byen Manbij i Syrien, der i glæde brændte deres burkaer, efter at være blevet befriet fra ISIS.

Følg Dagens Politik for flere lignende artikler: