Facebook-opslag løser 34 år gammel mordgåde

Skrevet af Laura Nygaard

26/04/2015

Mest læste i dag

Grundlæggeren af Facebook var ikke engang født, da en 17-årig pige fra Michigan forsvandt. Alligevel skulle det sociale medie være med til at løse den utrolige mordgåde 34 år senere.

I 1980 flygtede den dengang 17-årige Carol Cole fra et ungdomsfængsel i Austin, Texas, og endte med bo hos en familie i Louisiana under dække af at være deres barnepige, skriver Daily Mail.

Siden så ingen hende, og hun blev erklæret savnet.

Et år senere, i 1981, blev et lig af en ung kvinde fundet i nærheden, dræbt med ni knivstik i bryst og ryg, og begravet under en bunke blade.

Læs også: Blodig mordgåde løst efter 126 år: Her er Jack The Rippers sande identitet

Carole Cole var en af de unge kvinder, man formodede kunne være den dræbte, men retsmedicineren udelukkede hende baseret på ‘en lang række forskelle’ - de blev dog aldrig beskrevet i politiets rapporter.

Og det skulle da også vise sig, at han ikke havde ret.

I februar i år oprettede politiet i Bossier Parish en Facebook-side dedikeret til det uidentificerede lig med navnet Bossier Doe (I USA bruges navnet Doe bl.a. til anonyme personer, red.) og lagde en digital fantomtegning ud, som var lavet baseret på den fundne lig.

Blot seks dage senere stødte en kvinde med tilknytning til det lokale politi, Linda Erickson, på en annonce på online-markedspladsen Craigslist, der var oprettet af Carol Coles søster og indeholdt et ungdomsbillede af den forsvundne 17-årige.

Linda Erickson kendte allerede til Facebook-siden med fantomtegningen og syntes, at de to kvinder lignede hinanden til forveksling.

Og DNA-prøver viste efterfølgende, at den var god nok.

Læs også: Kvinde laver falsk Facebook-profil: Opdager, at familiemedlem planlægger hendes mord

Og som om det ikke var nok, at det mystiske lig endelig blev identificeret efter 34 år, så fandt fandt man også frem til en mulig gerningsmand.

Den hovedmistænkte er John Chesson, som var ham der fandt liget i 1981, og han sidder i øjeblikket inde for et helt andet mord.

Hans datter så billedet af Carol Cole i forbindelse med sagen i marts, og kunne pludselig huske, at hun havde set det ansigt før.

Hun husker, at hendes far samlede pigen op, en da hun stod og tomlede på vejen, og at hun havde boet hos familien en måned inden hun blev efterlyst.

Hun er sikker på, at hendes far slog Carol Cole ihjel.

Politiet undersøger beskyldningerne, men John Chesson er ikke sigtet i sagen.

Følg Dagens.dk for flere lignende artikler: