Fanget på kamera: Her lænser roma-bande turist for penge

Skrevet af Sol Stoffregen

24/04/2014

Dagens topnyheder

Påskesøndag blev en tilfældig turist i Paris udsat for et frækt tyveri, da han blev offer for en håndfuld af den franske hovedstads mange udspekulerede romaer. Billederne fra episoden, som et overvågningskamera har fanget, cirkulerer på nettet og skaber vrede. Det skriver dailymail.uk.

Da en midaldrende mandlig turist ville hæve penge ved en automat nær Notre Dame katedralen, bliver han omringet af en agressiv gruppe mænd og kvinder, der har et mål: De vil have hans penge. 

LÆS OGSÅ: Chokerende video: Bøller svinger gammel, grædende dame rundt

De placerer deres hænder på turistens ryg og arme, og da han vender sig rundt, opdager han til sin rædsel, at romabanden er i gang med at tage hans penge. De ender med at smutte derfra med alle hans penge.

Uhyggelige scener som denne er blevet hverdag i Paris - både dag og nat - hvilket i sidste uge fik fransk politi til at efterspørge en systematisk bortskaffelse af romaer. Også Frankrigs premierminister, Manuel Valls, har udtalt, at de "rejsende samfund" af primært rumænere og bulgarere ikke kan integreres og bør udvises. Disse udmeldinger har fået flere menneskerettighedsorganisationer til at brokke sig. 

Et vidne, der så den midaldrende turist blive overmandet, fortæller følgende:

- De respekterer ingen, de vil bare have penge, og hvad der ellers kan stjæles. Det ene øjeblik var manden ved at hæve penge, det næste øjeblik er han offer for en forbrydelse, siger vidnet til dailymail.uk og tilføjer:

Følg Dagens.dk på facebook - altid gratis nyheder og underholdning

- Hvis politiet kommer i nærheden af romaerne, griner de bare og løber væk. Mange områder er blevet totalt lovløse.

Tidligere forsøg på at få de kriminelle romaer ud af Paris, er blevet besværliggjort af at romaerne hele tiden flytter fra sted til sted. 

Se billederne fra turistens møde med romaerne: