Far opdagede 1-årig datters udslæt under bleen - så blev han kontaktet af politiet

Skrevet af Emil Ryttergaard

348 uger siden

|

11/09/2017
En 31-årig far er blevet beskyldt for det værste, man som far kan blive beskyldt for. Efter at have opdaget et udslæt under sin lille datters ble blev han ført væk af politiet.

Dagens topnyheder

Det burde aldrig være kommet så vidt.

Da 31-årige Kevin Gardiner fra den britiske by Haverhill i Suffolk skulle skifte sin etårige datter Amaras ble, opdagede han det. 

Det var slutningen af juni, da han spottede et rødt mærke på datterens venstre lår og straks bragte hende til lægen. Men den beslutning skulle siden vise sig at ramme faderen meget hårdt, skriver The Sun.

For da lægen kiggede på mærket på 1-årige Amaras lår, mente lægen, at det var et brændemærke, hvorefter at der blev slået alarm hos politiet og de sociale myndigheder. 

- Vi forsøgte bare, at gøre det rigtige, men så endte jeg med at blive beskyldt for mishandling, siger en rystet Kevin Gardiner til The Sun. 

Den bekymrede far blev separeret fra sine to børn og kone i over en uge, da han blev afhørt af politiet, mens forholdene i hjemmet blev tjekket af myndighederne. 

- Det var hjerteskærende, og jeg følte, at der var nogen, der prøvede at tage mit liv fra mig, selvom jeg ikke havde gjort noget, siger Kevin Gardiner til avisen.

Kevins 20-årige kone Jasmine Yates kunne også mærke sundhedspersonalets skeptiske blikke, efter at lægen havde advaret myndighederne. 

- Så snart at vi mødte op på hospitalet, kiggede de ansatte bebrejdende på os, som om vi havde gjort Amara noget. De fulgte alle vores bevægelser og gjorde intet for at sikre os, at hun ikke var alvorligt syg, siger Jasmine Yates til The Sun.

Først 10. juli, blev faderen genforenet med sin familie, da mistanken om mishandling frafaldt. Men fraværet af hans tilstedeværelse gik hårdt udover børnene.

- De sociale myndigheder tjekkede os konstant i den periode, og det var meget stressende for Amara, der ikke forstod, hvorfor hun ikke kunne se sin far. De to er meget tætte, og det påvirkede hende virkelig, siger Jasmine Yates til The Sun. 

Hospitalet beklager hændelsen og opfordrer familien til at klage over forløbet igennem deres patientklagesystem. 

De sociale myndigheder fortsatte med at besøge familien helt indtil i sidste uge - uden at give nogen forklaring på de overraskende besøg. 

Derfor overvejer familien nu at trække myndighederne i retten, da familien ikke har fået så meget som en undskyldning for den gene, de har været udsat for. 

- Ingen af os har været i problemer eller givet dem grund til at tro, at vi ville skade vores børn. Jeg føler, at myndighederne har været ude efter mig fra begyndelsen, og det har været den værste tid i mit liv. Det er de sociale myndigheder, der er skadelige, ikke mig, siger Kevin Gardiner til The Sun. 

Thomas undrede sig over skrabende lyd under bilen: Blev helt paf da han stoppede og kiggede bag dækket