Far skriver uhyggelig besked på Facebook: Så slår han sin eks ihjel foran deres lille datter

Skrevet af Sol Stoffregen

06/10/2016
Ethan Reid og Kaylah Hodges lige efter de var blevet forældre til en lille pige. Foto: Facebook.
Ethan Reid og Kaylah Hodges lige efter de var blevet forældre til en lille pige. Foto: Facebook.
Den 23-årige mand er blevet sigtet for mord på sin 20-årige ekskæreste.

Dagens topnyheder

En chokerende sag har rystet lokalsamfundet i byen Scottsville i Kentucky i USA. Mandag skød og dræbte 23-årige Ethan Reid sin ekskæreste, 20-årige Kaylah Hodges, for øjnene af deres 7 måneder gamle datter, skriver den amerikanske avis The Sun.

Få timer forinden det brutale drab skrev Ethan Reid en uhyggelig besked på Facebook, hvor han beder om tilgivelse. 

“Undskyld alle. Jeg er i virkeligligheden ikke så dårlig en person. Jeg er blevet skubbet til dette punkt gennem tiden. Jeg er også skuffet over mig selv. Jeg kunne have været så meget mere. Det er så sørgeligt. Jeg er overordnet en frygtelig person. Lær af mine fejl. I skal vide, at dette aldrig var mine intentioner. Jeg elsker jer alle. Det er bare ikke meningen, at jeg skal være glad. Aldrig. Jeg er ked af det. Jeg elsker jer alle. Kys og kram Ethan Reid”.

Ethan Reid havde stribevis af glade og almindelige billeder på sin Facebookprofil. Foto: Facebook.

Ifølge The Sun sluttede det unge pars forhold i sidste uge efter fem års parforhold. Den unge fars facebookside er fyldt med babybilleder og tilsyneladende lykkelige ferieminder med familien. 

20-årige Kaylah Hodges nåede kun at være mor i syv måneder. Foto: Facebook.

Ethan Reids mor var tilstede under mordet og forklarer følgende om den tragiske episode:

- Kaylah gav mig babyen og gik forbi mig, og så skubbede han mig og babyen tilbage og gik efter hende (Kaylah red.). Så hørte jeg et skud, og da jeg kom til entreen, så jeg hende falde ud af hoveddøren.

Ethan Reid havde drukket inden han skød sit barns mor. En nabo fik afvæbnet Reid og sad på ham til politiet kom. 

Kaylah Hodges liv stod ikke til at redde. Babyen og farmoren kom ikke til skade under dramaet. Ethan Reid er anholdt og sigtet for mord.

Ethan Reid havde drukket en del, inden han skød sin ekskæreste. Foto: Politiet.