Fly på vej til København nødlandet i Canada: Pludselig faldt trykket i kabinen

Skrevet af Emil Ryttergaard

16/04/2017
Foto: Polfoto
Foto: Polfoto
Et dansk SAS-fly på vej mod København måtte i dag nødlande i Canada. Alle 196 passagerer er nu i sikkerhed.

Dagens topnyheder

Et dansk SAS-fly på vej mod København måtte i dag nødlande i en canadisk lufthavn, da trykket i flyets kabine pludselig faldt. 

Flyet fløj fra Chicago med kurs mod København, da fejlen i flyet opstod, hvilket fik kaptajnen til at foretage en nødvendig sikkerhedslanding, skriver TV2.dk

- Det er en normal del af sikkerhedsproceduren, når der sker et trykfald i kabinen, siger Tonje Sund, der er vagthavende presseansvarlige hos SAS, der forklarer at alle 196 passagerer om bord på flyet er uskadte efter hændelsen. 

Passagerne er nu blevet installeret på hoteller i nærheden af Goose Bay Airport i det østlige Canada, imens flyet efterses for fejl. 

SAS oplyser, at flyets iltmasker ikke blev aktiveret, da trykket ikke faldt til et faretruende niveau. 

Flyselskabet forventer nu, at flyet i stedet kan lette søndag ved midnat dansk tid, så passagerene kan være i København mandag morgen.