Forbud mod tildækkede kvinder er ikke i strid med menneskerettighederne

Skrevet af Jesper Larsen

28/11/2015

Dagens topnyheder

For 15 år siden bragte den muslimske franske kvinde Christiane Ebrahimian sin sag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Hun havde mistet sit arbejde på et psykiatrisk hospital, fordi hun nægtede at smide sin niqab, der kun lader omgivelserne se hendes øjne.

Ledelsen havde fortalt hende, at hun blev fyret, fordi hun nægtede at smide sin niqab, når hun var på arbejde,  men hun mente, at det var i strid med artikel 9, der omhandler religionsfrihed. 

Men nu har domstolen altså bestemt, at Frankrigs forbud ikke var i strid med loven, og dermed kan de fortsat forbyde offentligt ansatte at være helt tildækkede, mens de arbejder, skriver AP.

Frankrig indførte i 2004 loven, der forbyder kvinder at være helt tildækkede, når de arbejder i det offentlige, og med dommen kan den praksis altså få lov til at fortsætte.

Senere blev loven også omfattet skoleelever samt forældre, der vil på officielle udflugter med deres børn. 

Sagen vakte stor opstandelse i Frankrig, der har den største andel af muslimer i Europa.