Fremmed mand greb pludselig fat i 20-årige Ellens underliv - det skulle han aldrig have gjort

Skrevet af Ane Sørensen

27/03/2017
Ellen Brantemo Foto: Privat
Ellen Brantemo Foto: Privat
Svenske Ellen Brantemo tog sagen i egen hånd, da hun blev seksuelt krænket sidste sommer.

Mest læste i dag

Svenske Ellen Brantemo havde en ubehagelig oplevelse i juni måned sidste år. Den 20-årige kvinde var i en park i Vimmerby med nogle venner, da en jævnaldrende mand sneg sig ind ved siden af hende i et øltelt.

Først lagde Ellen Brantemo ikke mærke til den mørkklædte mand. Men pludselig mærkede hun et stramt greb om sit underliv.

Det skriver Expressen.

Ellen Brantemo vendte sig om mod manden og spurgte ham, hvad han havde gang i. Da hun gik hen imod den unge mand, begyndte han straks at løbe.

Ellen Brantemo ville jage manden væk fra ølteltet, så han ikke skulle udsætte andre for det, som hun lige havde oplevet. Da hun fik øje på ham igen, greb hun derfor fat og tilkaldte en sikkerhedsvagt.

- Han forsøgte bare at løbe igen, og da tog jeg fat i hans trøje og holdt ham fast op mod et hegn. Han forsøgte at komme fri og vred min arm så hårdt om, at jeg måtte tage på sygehuset, siger Ellen Brantemo til Expressen.

Manden blev efterfølgende meldt til politiet og senere idømt 50 timers samfundstjeneste for det seksuelle overgreb. Derudover skal han betale knap 6.000 norske kroner (omkring 4.900 danske kroner red.) i erstatning til Ellen Brantemo.

Tiden op til retssagen var lang for Ellen Brantemo, som er blevet lidt mere ængstelig og på vagt, end hun var tidligere. 

Ellen Brantemo er dog lettet over, at manden er blevet straffet for sin forbrydelse, og at hendes indsats ikke har været forgæves. Hun håber nu på, at det bliver lettere at få medhold i lignende sager.

Den amerikanske frisør Kate fik for nylig besøg af en kvinde, som ikke havde vasket hår i seks måneder, fordi hun led af en depression og dårligt kunne forlade sin seng. Otte timer senere var hendes lange lokker som forvandlet.