Fulde piloter var klar til at lette, da politiet stormede ind i cockpittet

Skrevet af Ninna Andreasen

29/08/2016

Mest læste i dag

Politiet stormede søndag morgen ind i cockpittet på et fly i lufthavnen i Glasgow, som var ved at gøre klar til at lette.

Her stoppede betjentene to piloter på 35 og 45 år i at lette med flyet, fordi de var mistænkt for at være påvirkede af alkohol, skriver BBC

Flyet skulle til Newark Airport i New York. Ombord var 141 passagerer.

Flyet fik til sidst lov at lette med nye mandskab klokken 19.15 lokal tid, hvilket var omkring 10 timer senere end planlagt.

De to mænd forventes at skulle i retten mandag. Ifølge skotsk politi blev de to anholdt, fordi de havde for meget alkohol i blodet. Begge piloter menes af være amerikanske statsborgere.

De er blevet fjernet fra tjeneste, mens efterforskningen pågår.

Det er ikke første gang denne sommer, at piloter er blevet anholdt for at være fulde på jobbet i samme lufthavn.

Læs også: Fuld pilot ville lette fra Frankfurt med 274 passagerer

I juli blev to canadiske piloter anholdt i lufthavnen i Glasgow mistænkt for at være ude af stand til at flyve på grund af alkohol i blodet. 

De blev løsladt mod kaution og må senere en tur i retten.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: