Genial lærer finder optimal løsning til børn med urolige fødder

Giv den lærer en medalje!

Det kan være svært at sidde stille, når man er barn og der står matematik på skoleskemaet.

Det kender matematiklæreren Bethany Lambeth fra North Carolina i USA alt til. For at hjælpe eleverne med at bevare koncentrationen fandt hun derfor på en løsning, som lige nu tager nettet med storm, skriver Up North Live

I stedet for at skælde børnene ud, når de ikke kunne holde fødderne i ro, installerede hun simpelthen cykelpedaler under deres borde.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Planen virkede helt efter hensigten.

- Jeg synes, at verden forandrer sig meget, og at børn har brug for noget anderledes. Det, vi har gjort tidligere, virker ikke nødvendigvis, siger Bethany Lambeth.

Også eleverne er glade for pedalerne. Det hjælper dem med at fokusere på undervisningen.

Læs også

Mor afleverer sin 2-årige søn til hjemløs kvinde og går sin vej

- Før spillede de trommer på bordene eller rørte ved andre. Det gør de ikke mere. Deres fødder for uroen ud, lyder det fra lærerinden.

Ikke alene er der mere ro i klassen. Det kan også ses på karaktererne.

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Der har været en stor forbedring i kvaliteten af elevernes arbejde og en nedgang i omfanget af ulæste lektier, siger Bethany Lambeth.

Brænder kalorier i klassen
Ud over at koncentrationen blandt eleverne er mærkbar bedre, og det smitter af på karaktererne, så hjælper pedalerne også på deres sundhed.

Eleven Quinn Spear får “cyklet” knap ni kilometer og brændt 133 kalorier før klokken 10 om formiddagen hver dag i skolen.

Læs også

Gravid tvillingemor lader sig scanne af lægerne: Så forsvinder smilene fra læberne

- Jeg er en meget energisk person, så det tager alt min energi, siger ottendeklassesdrengen.

Ledelsen på skolen håber, at cyklerne vil gøre en endnu større forskel i specialklasserne.

Dagens Gossip