Hannah faldt 45 meter ned og brækkede ryggen, da hun flygtede fra sexangreb i Thailand

- Jeg troede virkelig, at jeg skulle dø.

Sådan siger den 23-årige Hannah Gavios fra New York, efter hun blev jagtet af en galning under en ferie i Thailand og endte med at falde 45 meter ned og brække ryggen. Det skriver Daily Mail

Den unge kvinde var på ferie i Thailand, da hun fór vild ved Railay Beach i torsdags. Hun gik hen til en lokal turistinformation og bad om hjælp.

En lokal ansat tilbød at vise hende vej hjem til hotellet, men i stedet ledte han hende ud i junglen, hvor de begyndte at gå op ad en bakke. Hun var ankommet til Thailand dagen før og var træt.

Derfor fulgte hun troskyldigt efter ham, indtil hun på et tidspunkt indså, at hun var i fare. Klokken var omkring 23. Der var bælgragende mørkt.

- Jeg havde ikke en god fornemmelse af ham, men jeg var træt og ville gerne hjem. Jeg havde rejst i 16 timer, så jeg tror ikke, jeg helt kunne mærke mig selv, siger Hannah Gavios.

Mens de to gik i mørket, sprang han pludselig på hende og holdt hende nede. Manden forsøgte at flå hendes tøj af. Hun begyndte at slå ham i ansigtet og bide. I den forbindelse bed hun mandens øre halvt af.

Læs også: Ung mand fra Randers sigtes for voldtægt af 19-årig internet-date

Manden skreg i smerte og de to blev enige om at stoppe slåskampen. Hannah Gavios var dog stadig utryg ved manden. Hun begyndte at gå tilbage i den retning, de var kommet fra. Da hun havde fået afstand til manden, begyndte hun at løbe.

Først da hun hang i luften, gik det op for hende, at hun var løbet ud over klippen. Hun slog hovedet nogle gange og landede med et bump. Hun skreg i smerte.

Til hendes chok fulgte manden efter hende og forgreb sig på hende, mens hun lå hjælpeløs med brækket ryg. Til sidst tog han telefonen og begyndte at ringe.

Hannah Gavios troede, han ringede efter hjælp, men ingen kom.

- Han lagde sig oven på mig. Han tog sine bukser af og onanerede på mig. Han voldtog mig ikke, men han gjorde alt andet. Jeg troede virkelig, jeg skulle dø. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg var bare nødt til at forholde mig i ro. Hver gang jeg skreg, kvalte han mig, så jeg var nødt til at prøve at forblive venlig ved ham, siger den 23-årige.

Læs også: Josef forhindrede voldtægt: Nu forstår jeg pigers frygt

Da det blev lyst, begyndte hun at råbe efter hjælp. Efter nogle timer forlod manden stedet og kom tilbage med hjælp. Kvinden blev reddet og taget med på hospitalet.

Hendes forældre er fløjet ind fra New York for at være ved hendes side. Manden er meldt til politiet og har erkendt angrebet på den unge rygsækrejsende.

Han står til mellem fem og ti års fængsel.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip