Hannah var på stranden med sine venner: To dage efter havde hun blærer på størrelse med golfbolde på benene

Skrevet af Ane Sørensen

16/07/2017
Foto: Mercury Press/Polfoto
Foto: Mercury Press/Polfoto
18-årige Hannah Hughes advarer andre, efter hun kom galt afsted på stranden sidste sommer.

Dagens topnyheder

Britiske Hannah Hughes kom galt afsted sidste sommer, da hun var på ferie med sine venner i det vestlige Wales. 

På stranden droppede den 18-årige kvinde solcremen, fordi hun ikke kunne mærke solen brænde på grund af en frisk havbrise. Det skulle vise sig at få alvorlige konsekvenser for den unge kvinde.

Det skriver britiske Mirror.

Artiken fortsætter under billederne.

Foto: Mercury Press/Polfoto

Foto: Mercury Press/Polfoto

- Jeg følte mig ikke så varm på grund af havbrisen, så jeg opdagede ikke, at jeg var blevet skoldet. Vi var bare i Wales, hvilket ikke er det mest eksotiske sted i verden, så jeg tænkte ikke nærmere over det, siger Hannah Hughes til Mirror.

Efter nogle timer på stranden var Hannah Hughes hud blevet helt rød. Da hun kom hjem, tog den unge kvinde et bad, men begyndte pludselig at kaste op. De næste par dage tilbragte Hannah Hughes mest i sengen, da hun havde svært ved at gå.

Artiken fortsætter under billederne.

Foto: Mercury Press/Polfoto

Foto: Mercury Press/Polfoto

Pludselig begyndte den unge kvinde at få blærer, som til sidst dækkede begge hendes ben. Til sidst var nogle af blærerne så store, at de var på størrelse med golfbolde. 

Foto: Mercury Press/Polfoto

Hannah Hughes blev bragt på hospitalet, hvor hun endte med at være indlagt i en uge. Den unge kvinde kunne dårligt bevæge sig og måtte bruge krykker og kørestol, for at kunne vaske sig og børste sine tænder. 

Lægerne puttede bandager på den Hannah Hughes ben, da blærerne helst skulle sprænge af sig selv, for at undgå ardannelse. Fire uger efter strandturen, lignede Hannah Hughes ben endelig sig selv igen.

Foto: Mercury Press/Polfoto

Et år senere har Hannah Hughes besluttet sig for at fortælle sin historie, for at advare andre mod risikoen ved den risiko, som du løber, når du ikke tager solcreme på:

- Du tror altid, at det nok skal gå, men det er ikke risikoen værd. Det er altid bedst at putte solcreme på. Det er bedre at være på den sikre side, siger Hannah Hughes til Mirror.