Her er det sidste foto af 25-årige Emma, inden det gik op for hende, at hendes faldskærm ikke ville åbne

Skrevet af Henrik R

47 uger siden

|

21/06/2023
Sekundet efter billedet blev taget, opdagede Emma den grusomme sandhed. Foto: Emma Carey
Sekundet efter billedet blev taget, opdagede Emma den grusomme sandhed. Foto: Emma Carey
Den unge kvinde var netop hoppet ud af flyet og oplevede det vildeste sus. Lige indtil hun fandt ud af, at faldskærmen slet ikke åbnede sig.

Dagens topnyheder

Når man er ung, så har man uanede muligheder for at leve livet lidt mere eventyrligt og hoppe ud i nye oplevelser.

Det er de år, hvor man tager på eksotiske rejser og lever i andre lande og får en masse erfaringer, som man ikke kan få på skolebænken eller hjemme hos mor og far.

Men nogle gange så kan man også få kastet sig ud i situationer, som måske er lige lovlig farlige, hvilket skete for 25-årige australier Emma Carey, der rejste som backpacker i Schweiz i 2013.

For på sin rejse havde Emma Carey besluttet at prøve et klassisk vovestykke og springe i faldskærm. Men det skulle slet ikke gå, som den unge kvinde havde forventet, skriver New York Post.

"Det er den mest vanvittige følelse. Det frie fald er så fredfyldt, du er bare så nærværende i øjeblikket," skriver Emma Carey på Instagram om sin tur ud af flyvemaskinen.

Men det fredfyldte øjeblik ændrede sig på et splitsekund, hvor Emma Carey pludselig opdagede, at jorden kom tættere og tættere på. Emma Carey sprang i et såkaldt tandemspring, hvor en instruktør var spændt fast til hendes ryg. Og da instruktøren trak i snoren, foldede skærmen sig ikke rigtigt ud.

"Hvorfor falder vi direkte ned? Jorden er lige der, og faldskærmen er lige under mig. Åh nej, jeg er ved at dø. jeg kommer rent faktisk til at dø nu. Jeg tænker, hvordan døden er. Jorden er lige der, og det er det sidste, jeg kommer til at opleve," genfortæller Emma Carey om den skæbnesvangre oplevelse i luften. 

Det viste sig, at instruktøren havde trukket faldskærmen et sekund for sent, hvorefter snorene havde viklet sig sammen om instruktørens hals, så han havde mistet bevidstheden og dermed ikke kunne hjælpe Emma Carey. 

"Jeg følte, at vi tabte noget fart, men faldskærmen foldede sig ikke ud, som den skulle og min instruktør svarede mig ikke. Da vi kommer tættere på jorden, viste jeg at noget var helt galt," skriver Emma Carey om ulykken. 

Emma Carey var vågen hele vejen ned, og med den bevidstløse instruktør på ryggen, kunne hun ikke andet end at se, hvordan at jorden kom tættere på, indtil hun landede tungt på maven.

Faldskærmen havde kun åbnet sig delvist, hvilket medførte en hård landing, der i enhver anden henseende havde taget livet af den unge kvinde. 

Emma Carey overlevede mirakuløst det vilde fald, men fik at vide at hun aldrig vil kunne gå igen. Foto: Emma Carey

Ved et mirakel overlevede Emma Carey faldet, men havde brækket halsen, korsbenet, bækkenet og sin kæbe, hvor hun også fik smadret alle sine tænder. Da hun vågnede på hospitalet, ventede der endnu dårligere nyheder, da lægerne fortalte hende, at hun var lam fra livet og ned og aldrig vil komme til at gå igen.

Men Emma Carey kæmpede og nægtede at lade ulykken styre sit liv. Hun var indlagt i fire måneder på hospitaler i både Schweiz og Australien.

Men for Emma Carey var det værste ved ulykken, at vende tilbage til sit vante liv i Australien, hvor alting var anderledes.

"Jeg kom hjem fra hospitalet og indså, at hvert eneste aspekt af mit gamle liv var blevet ændret. Jeg kunne ikke længere gå rundt i huset, som jeg plejede at bo i. Nogle af de venner, jeg plejede at have, var ikke der for mig. Jeg rullede forbi gaderne, hvor jeg plejede at løbe, og jeg kunne ikke gå på arbejde igen. Hver en del af mit liv var ændret, og jeg var nødt til at finde en måde at være ok med det," skriver hun.

Men ved at fortsætte med den hårde fysioterapi, fik Emma Carey vendt ulykken til noget positivt og er siden kommet sig efter ulykken og kan nu gå igen.

Men det har krævet lange og hårde kampe, og derfor opfordrer hun nu alle til at huske på alle de muligheder som deres krop hver dag giver dem:

"Der var en dag i mit liv, hvor jeg kunne rejse mig fra kørestolen og tage de første skridt, efter jeg fik at vide, at jeg aldrig vil gå igen. Jeg vil ønske, at alle får den oplevelse," skriver Emma Carey på sin Instagram.