Hillary Clinton: 'Jeg vil afsløre sandheden om UFO'er, hvis jeg bliver præsident'

Skrevet af Morten Larsen

04/01/2016

Dagens topnyheder

Den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton har lovet, at hun vil 'komme til bunds' i de amerikanske myndigheders viden om eventuelle besøg fra rummet, hvis hun bliver valgt til landets næste præsident.

Politikeren kom med løftet i et interview med avisen The Conway Daily Sun, der spurgte den 68-årige demokrat om hendes syn på UFO'er og mulige rumvæsener.

- Ja, jeg vil til bunds i det, svarede Hillary Clinton på journalistens spørgsmål om, hvorvidt hun støtter de grupper af UFO-entusiaster, der ønsker at få belyst myndighedernes viden om mystiske hændelser ved blandt andet det sagnomspundne Area 51.

Læs også: Tidligere ansat i USA's luftvåben: 'Øgler bortførte og misbrugte mig som sexslave på månen'

Hillary Clinton forklarede, at hun er af den opfattelse, Jorden kan have haft besøg af rumvæsener, og at hun som præsident vil oprette en taskforce for at undersøge begivenhederne ved Area 51. Det skriver Inquisitr.

Militærbasen i det sydlige Nevada har siden 1947 været omdrejningspunkt for UFO-entusiasternes helt store interesse, da det menes, at en nedstyrtet UFO, og ikke mindst ligene af det flyve objekts passager, er blevet skjult på basen.

UFO-udmeldingen fra den tidligere præsidentfrue stemmer overens med de synspunkter, som Bill Clinton stod for i sine regeringsperioder, hvor arbejdede for at få hemmelige UFO-dokumenter frigivet til offentligheden.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: