Hjemløs mand mast til døde: Sov i container, som blev hentet af skraldebil

Skrevet af Sol Stoffregen

07/10/2016
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Skraldemændene opdagede først den hjemløse mand, da det var for sent.

Mest læste i dag

En augustmorgen kørte en skraldebil rundt i den irske hovedstad Dublin og samlede skrald fra skoler, hoteller og lejlighedsblokke. Da skraldemændene senere tømte affaldet ud på et sorteringsanlæg i  Ballymount, opdagede de liget af en mand blandet skraldet.

Det viste sig at være den 43-årige hjemløse tjekke Henryk Piotrowski, skriver den britiske avis The Mirror.

Ligsynsrapporten peger på, at den hjemløse mand sov i en container, da skraldemændene kørte rundt på deres rute. Henryk Piotrowski var i live, da skraldebilen ’samelede' ham op, men han blev mast til døde i lastbilen.

Det vides ikke hvor mange skraldemændene kørte rundt med den døde Henryk Piotrowski, der var kendt som en meget fredlig og rolig mand. 

43-årige Henryk Piotrowski var i live, da han ved et uheld kom op i skraldebilen. Foto: Politiet.

- Jeg troede, jeg så et par ben ud af min øjenkrog. Jeg troede først, at det var en mannequin, eftersom det er ret almindeligt, forklarer den ene skraldemand Linus Phipps og tilføjer:

- Men jeg fik en dårlig fornemmelse af, at det var et lig. Da min kollega fjernede affaldet, fik han øje på sko og sokker og sagde, at han fik sit livs chok. 

Henryk Piotrowskis dødsårsag var traumatisk iltmangel, ifølge ligsynsrapporten.  

Politiet har ikke sigtet skraldemændene i den tragiske sag.