Hun klager over teenagers nederdel, fordi den er 'for kort': Hvad hun gør bagefter, fik hende arresteret

Skrevet af Mathias Busekist

28/04/2024
Foto: TikTok
Foto: TikTok
Hun mente ellers, at det var teenageren, der skulle en tur i brummen.

Dagens topnyheder

I en viral video fra TikTok ser man verden fra sin mere mørke side.

For selv om solen skinner og det er dejlig varmt udenfor, så skal man tilsyneladende huske at hoppe i sin tykkeste dynjakke, før man kan behage Ann Lorenzo.

I en TikTok-video, som siden er blevet et viralt hit, kan man se Ann trække ned i en teenagers nederdel, fordi hun mener, den er for kort, skriver Mirror.

Sågar mente hun, at hendes nederdel var så kort, at hun truede med at kontakte Børneværnet, hvis hun "så hendes røvballer én gang mere".

Men det slutter ikke her.

Tilsyneladende blev Ann så irriteret, at hun atter konfronterede teenageren for at true hende med at kontakte ordensmagten, hvilket dog endte med at blive et gedigent selvmål.

For nu står hun selv over for en tiltale, idet hun er blevet tiltalt for et mildt seksuelt overgreb.

Hun hævder i den forbindelse, at teenagerens nederdel afslørede for meget, og at hun greb ind for at beskytte de små børn, der var til stede.

Ifølge en erklæring om sandsynlig årsag fortalte Lorenzo, at teenageren havde sin nederdel "hævet over skeden og numsen" og blottede sine kønshår, hvilket såvel vidner som offeret selv totalt afskriver.

Offeret rapporterede, at hun følte sig forskrækket og krænket, og fremlagde beviser, der modsagde Lorenzos påstande om hendes nederdel.

"Hun kommer hen til min veninde og rækker ind under hendes nederdel, trækker den ned og klemmer hende i siderne, fordi hun har en crop top på, og siger: 'du er nok mindreårig, du burde ikke gå sådan klædt'."

Politiet mente, at Lorenzos handlinger opfyldte kriterierne for seksuelt overgreb.

Hun blev arresteret og sidder nu i Purgatory Correctional Facility.